Af - 02/12-15 08:05

Netto har store planer i Aarhus: Vil åbne fire nye butikkerNetto har store planer i Aarhus: Vil åbne fire nye butikker

Der skyder stadig nye dagligvarebutikker op i Danmark, og nu vil Netto åbne fire mere i det sydlige Aarhus.

storybild

Netto har planer om at åbne fire nye butikker i det sydlige Aarhus. (Billede: Polfoto/Dresling Jens/Arkiv)

Der bliver sandsynligvis kortere vej til nærmeste dagligvarebutik for rigtig mange i det sydlige Aarhus, hvis Netto får gennemført deres plan om at åbne fire nye af slagsen i de kommende år.

Dansk Supermarkeds discountkæde vil gerne åbne butikker i Viby, Holme, Mårslet og Kolt/Hasselager inden for den nærmeste fremtid, men endnu ligger der dog ingen endelige aftaler på plads om det, siger udviklingschef i Netto, Carsten Hadsbjerg, til Lokalavisen Aarhus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Dansk Supermarked har deres hovedkontorer i Højbjerg i det sydlige Aarhus, men butikker har de åbenbart ikke nok af i området.

- Vi mener, at der ligger et uudnyttet potentiale i blandt andet Mårslet. Vi koncentrerer os om den sydlige del af Aarhus, da vi synes, at Netto-hunden har været lidt underforsynet i det område, siger udviklingschefen.

LÆS OGSÅ: Parkering er blevet til park: Her bliver grønt byområde indviet

Hvor butikkerne helt præcist skal ligge er ikke helt på plads, eller Carsten Hadsbjerg vil i hvert fald ikke ud med det, og selv om planerne lyder på fire nye butikker, så er det heller ikke fuldstændig sikkert, at det kommer til at ske.

- Vi ved endnu ikke, om vi etablerer os alle fire steder, og det ligger også ude i fremtiden, siger Carsten Hadsbjerg.

Skulle det blive til noget, så lyder tidshorisonten dog på, at der kommer nye butikker til Holme og Hasselager ved årsskiftet 2016-2017, mens den i Viby vil åbne i starten af 2017. Planerne for Mårslet er mere usikre, men der vil nok gå mellem et og to år.

LÆS OGSÅ: Bro var gemt væk i 90 år: Nu strømmer turisterne til den

LÆS OGSÅ: Stor udenlandsk avis: Denne by er Danmarks nye mad-hovedstad

LÆS OGSÅ: Øksesvingende mand med nissehue anholdt i Aarhus

LÆS OGSÅ: Gorm væltede 100 containere på Aarhus Havn: - De lå over det hele

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress