Af Anders Malling Beck - 10/12-15 10:16; Opdateret: 10/12-15 11:28

Mand fundet dræbt af knivstik: 47-årig kvinde anholdtMand fundet dræbt af knivstik: 47-årig kvinde anholdt

En 47-årig kvinde er anholdt og sigtet for drab på en mandlig bekendt i det sydlige Aarhus.

En 47-årig kvinde fremstilles torsdag ved Retten i Aarhus sigtet for drab på en mandlig bekendt, oplyser Østjyllands Politi.

Drabet skete natten til torsdag i Aarhus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Det var kvinden selv, der slog alarm klokken 01.36 natten til torsdag. Her anmeldte hun, at en mandlig bekendt lå livløs i en have på en adresse i det sydlige Aarhus. Manden var angiveligt såret af flere knivstik i hals og mave.

Manden blev kort efter erklæret død af ambulancelægen, og kvinden blev anholdt af politiet.

Politiet har natten igennem efterforsket sagen og har blandt andet foretaget vidneafhøringer og sporsøgning med hunde.

Kvinden fremstilles i grundlovsforhør senere på formiddagen, og politiet har ikke for nuværende flere oplysninger om sagen.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress