Af Nicolai Skovgård - 01/12-15 13:16

Tiltalt i pædofilisag nægter ledende rolle i netværkTiltalt i pædofilisag nægter ledende rolle i netværk

48-årig dansker afviser at have været igangsættende på verdens største pornografiske netværk for pædofile.

storybild

(Billede: Matt Houston/Arkiv)

Den tiltalte i en omfattende sag om distribution af børneporno var en særdeles aktiv medadministrator på verdens formentlig største pædofile netværk "The Love Zone".

Det mener anklagemyndigheden, som i Retten i Randers tirsdag giver en stribe eksempler, hvor tiltalte under sit brugernavn Landlord guider medlemmer med at oploade nye billeder og videoer.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

I andre tilfælde afviser han nye medlemmer eller smider gamle ud, fordi de ikke har leveret den ønskede vare i form af hyppige nye børnepornografiske fotos.

Samtidig har han også markeret sig kontant i chat blandt hjemmesidens "personale" om særligt strenge krav til VIP-medlemmer, der fik adgang til de stærkeste og nyeste sager.

LÆS OGSÅ: Organiseret pædofil krævede videoer med børneporno fra medlemmer

Han har også stærke meninger, da for eksempel et andet medlem med opbakning fra The Love Zones australske skaber, foreslår en særlig sektion på sitet for børneporno for småbørn på fire år.

- Hvorfor skulle vi rode siden til med flere kategorier end piger og drenge? Så skal vi også have alt det nonsens med dem, der ikke kan tåle at se babyer og småbørn. Så så jeg hellere selv en advarsel mod billeder med kussehår og bryster, men jeg dør ikke af at se det, skriver tiltalte til det øvrige "personale" på netværket.

LÆS OGSÅ: Pædagoger: Dialog er midlet mod pædofili

Den 48-årige erkender, at han har været "co-administrator" på "The Love Zone". Men han fastholder, at han har spillet en ubetydelig og slet ikke den igangsættende rolle, som anklageren mener.

- Jeg lavede bare nogle administrative ting ind imellem. Men det har ikke været særligt meget. Jeg har bare givet udtryk for, hvad jeg synes og ikke lavet reglerne, siger han.

LÆS OGSÅ: Far til fire havde ingen mistanke til pædofili-tiltalt ven

I en af de utallige chatbeskeder forklarer han ellers håndfast, hvordan en anden deltager altid skal orientere den australske hovedadministrator samt ham selv, Landlord, om nye tiltag.

- Det er meget simpelt. Du sender en cc på dine beskeder til os, som man vil gøre i ethvert firma.

- Ser du The Love Zone som et firma?, spørger anklageren.

- Nej, det er bare et eksempel. Men der var mange mennesker involveret, og der er brug for en vis styr på folk, siger den 48-årige tiltalte.

LÆS OGSÅ: Pædofilitiltalt tilstår delvist i grov pædofilisag

LÆS OGSÅ: Vidne i pædofilisag: 48-årig ville købe baby til sex

LÆS OGSÅ: Dansker bedst i verden til at finde børneporno-ofre

LÆS OGSÅ: Efterforsker: Europol opklarer ikke børneporno

LÆS OGSÅ: Bombe i sag om børneporno: 700.000 beskeder dukket op

LÆS OGSÅ: 48-årig anklaget for at ville købe spædbarn: Nægter sig skyldig

LÆS OGSÅ: Omfattende pædofili-sag når langt ud over Danmarks grænser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress