Af - 16/02-16 08:53

KLAMT: Sådan ødelægger discount-butik kasseret mad for skraldereKLAMT: Sådan ødelægger discount-butik kasseret mad for skraldere

En butik fra kæden KIWI beskyldes i et opslag på Facebook for at ødelægge udsmidte madvarer for skraldere ved at hælde yoghurt ud over dem.

Bildstrecke im Grossformat »

'Hvad i alverden I har gang i?'

Sådan lyder spørgsmålet til diskountkæden KIWI fra skralder Steffen Sand fra Aarhus i et opslag på Facebook.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Her har Steffen Sand delt billeder af kasserede madvarer i container fra KIWI-butikken ved Aarhus, som han tog på en skraldetur den 10. februar.

LÆS OGSÅ: Non! Nyt fransk forbud forbyder madspild

Madvarerne er indsmurt i yoghurt, og derfor mener Steffen Sand, at en medarbejder hos KIWI med vilje har ødelagt dem, så de ikke kan bruges af skraldere. Og det er ikke i orden, mener han.

'Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan det harmonerer med den grønne profil, I forsøger at markedsføre jer selv på?' skriver Steffen Sand i opslaget til KIWI, som i skrivende stund er delt knap 1000 gange.

LÆS OGSÅ: Organisation: Derfor kan forbud mod madspild være katastrofalt

”Kære” KIWISom tidligere kunde hos jer bliver jeg ganske enkelt nødt til at spørge: Hvad i alverden I har gang i?...

Posted by Steffen Sand on Wednesday, 10 February 2016

'En ting er, at man som supermarked har et vist spild – det er acceptabelt... endda forståeligt! Men det er det på ingen måde at bruge brugbare madvarer for at destruere andre brugbare madvarer, som kunne komme andre til gavn – og da slet ikke, når man bevidst forsøger at forføre sine kunder med en (på overfladen) grøn og miljøbevidst profil!' fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Ren luft skal forhindre rådne grøntsager og madspild

Han opfordrer KIWI til at byde skralderne velkommen i stedet for at forhindre dem i at bruge madvarerne. Mange har brug for at skralde på grund af en stram økonomi derhjemme, og så gavner det samtidig miljøet, påpeger Steffen Sand, som selv er en af initiativtagerne bag 'Skraldecaféen' i Aarhus.

'Med andre ord, så er det uendeligt begrænset, hvad I mister i omsætning ved at lade andre få glæde af det affald, I ellers skal betale for at komme af med. Så i mit hoved fremstår dette her svineri som et eksempel på en helt speciel form for smålighed,' lyder det fra Steffen Sand.

LÆS OGSÅ: Hospitaler og plejehjem skal smide mindre mad ud

Han skriver samtidig, at han ikke ønsker at hænge en bestemt butik eller medarbejder ud - han ønsker blot at råbe KIWI op. Til Aarhus Stiftstidende oplyser Steffen Sand dog, at der er tale om en butik i Aarhus-forstaden Skødstrup.

KIWI har på Facebook svaret Steffen Sand, at det ikke vil gentage sig.

LÆS OGSÅ: Aarhusiansk madspilds-koncept rykker til udlandet

'Vi har været i kontakt med den pågældende butik, og hvis dette har været en bevidst handling, vil dette ikke ske igen. Det er bestemt ikke i vores interesse at spilde ressourcer, og vi arbejder hele tiden på at afstemme varebeholdningen, så vi minimerer affald og madspild i vores butikker,' skriver KIWI.

'Som billedet også illustrerer er størstedelen af varene nedsat i pris, netop som et forsøg på at få disse solgt inden holdbarheden overskrides. Vi må ifølge lovgivningen ikke forære varer med overskredet salgsdato væk, men vi holder løbende øje med om lovgivningen omkring dette ændrer sig,' lyder det fra KIWI.

LÆS OGSÅ: Spis din sushi op - ellers får du en bøde

LÆS OGSÅ: Ny app rullet ud i Aarhus: Mindsker madspild og sparer dig penge

LÆS OGSÅ: Dansker får ny blog om madspild på Huffington Post

LÆS OGSÅ: Hver anden dansker har mad i fryseren som aldrig bliver spist

LÆS OGSÅ: Ny lov: Supermarkeder indfører genial løsning for overskydende mad

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress