Af Nicolai Skovgård - 19/01-16 07:28

DF'er i Randers: Frikadelleforslag er blevet misforståetDF'er i Randers: Frikadelleforslag er blevet misforstået

Frank Nørgaard forstår ikke, hvorfor forslaget om at sikre dansk madkultur i Randers har fået så stor omtale.

storybild

(Billede: Polfoto/Dresling Jens/Arkiv)

Mandagens byrådsmøde i Randers blev et af de mest omtalte i lang tid. Det skyldtes punkt 29 på dagsordenen, som omhandlede et forslag om udbuddet i kommunens madordninger.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Forslagsstilleren, Frank Nørgaard, undrer sig over, at forslaget har kunnet få så megen omtale i medierne. Forslaget affødte desuden en heftig debat i byrådssalen.

- Kritikerne i byrådet kom som forventet med mishagsytringer, fordi de ikke ville forstå, at det ikke handler om at proppe frikadeller ned i halsen på nogen, der ikke ønsker det.

- Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at den nationale presse også ville interessere sig for emnet, siger Frank Nørgaard.

- Det er jo bare en sikring af, at de danskere, der måtte ønske det, også i fremtiden kan få svinekød i de kommunale institutioner.

LÆS OGSÅ: Svinekød på menuen er nu et krav i Randers Kommune

Med stemmerne 16-15 - alle Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer stemte for - er det nu vedtaget, at dansk madkultur fremover skal udgøre en central del af tilbuddet i kommunens madordninger, så svinekød indgår på lige fod med andre fødevarer.

Og det endda selv om Venstre-manden Jens Peter Hansen faktisk var imod.

Men af hensyn til partilinjen og samarbejdet mellem de to partier gik han imod sin liberale overbevisning, og han stemte derfor for.

- Jeg ville have vundet slaget, men på sigt ville jeg have tabt krigen. Så jeg har måttet give efter, selv om jeg har haft svært ved det.

- Der er meget symbolpolitik i det her, og i praksis får det ikke nogen betydning, siger Jens Peter Hansen med henvisning til, at alle de kommunale madordninger lige nu serverer svinekød.

LÆS OGSÅ: Østjyde får bøde for at køre flygtninge til færgen

Og forslagsstiller Frank Nørgaard har da heller ingen intentioner om at indføre noget grisepoliti for at kontrollere, at henstillingen bliver fulgt.

- Jeg er sikker på, at hvis nogen fremover træder ved siden af, så er der borgere, der gør brug af madordningerne, som vil fortælle os det, siger han.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Fire drenge politianmeldt for at kaste sne: - Kom frem med sandheden

LÆS OGSÅ: Fik bøde af politiet for at synge NWA-hit

LÆS OGSÅ: Efter MX-afsløring: Slut med forgyldte kommunebosser

LÆS OGSÅ: Kæmpemesse viser vejen for Aarhus' ungdom

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress