Af - 22/06-16 08:40

Festival-feberen kan mærkes på klinik: - Brug kondom for f…..Festival-feberen kan mærkes på klinik: - Brug kondom for f…..

På Klinik for Kønssygdomme i Aarhus er der flere besøg efter festivalerne. Northside har ikke campingområde og gør derfor ikke noget for at oplyse de unge.

storybild

(Billede: Scanpix/Axel Schütt)

Efter en lang festival tager nogen måske en ekstra fridag for lige at få sovet ud. Andre gør det måske for at komme en tur til lægen for at få tjekket, om man har grund til at fortryde sine seksuelle udskejelser.

På Klinik for Kønssygdomme i Aarhus kan man i hvert fald mærke festival-sæsonen, selv om man ikke direkte fører statistik over antallet af besøg.

- Vi oplever en øget søgning af os i forbindelse med de større festivaler, der bliver besøgt af mange unge mennesker. Men det er mit indtryk, at der er flere efter Skanderborg og Roskilde end efter Northside, siger Uffe Koppelhus, der er klinisk lektor og afdelingslæge på klinikken.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Han har derfor en klar opfordring til det unge aarhusianske festival-folk – og alle andre for den sags skyld.

- Man skal passe på og tænke sig om, og måske allerede hjemmefra overveje, hvad man vil være med til. Og brug så det kondom for f….. - man ikke se på folk, om de har en kønssygdom!

- Det er en god ide at tage kondomer med på festival, og det er i det hele taget en god ide at bruge det, når man er sammen med en, man ikke kender. Ellers skal begge parter lade sig tjekke, inden man smider det, lyder den mere generelle opfordring fra Uffe Koppelhus.

LÆS OGSÅ: Tog til Aarhus på festival: Nu er han Danmarks nye stjernemodel

At den lokale Northside-festival ikke umiddelbart sender flest forbi den aarhusianske klinik, kan have noget at gøre med, at der ikke er overnatningsmuligheder på festivalområdet.

Det er i hvert fald derfor, at Northside ikke gør et stort nummer ud af at oplyse folk op prævention.

- Vi gør ikke noget ved det, fordi vi er en urban festival uden campingområde, så hvis folk vil have sex med hinanden, må de gøre det derhjemme eller et andet sted, og så har det ikke noget med festivalen at gøre, siger talsmand John Fogde, der dog er åben for at samarbejde med andre, hvis de har en god kampagne eller lignende.

LÆS OGSÅ: Festivalfolket: Her er de GRIMMESTE modetrends

LÆS OGSÅ: Northside jubler over festival uden sedler og mønter

LÆS OGSÅ: TV: Her er det mest populære mad på Northside

LÆS OGSÅ: Roskilde Festivals store mudder-kort: Her skal du IKKE slå dit telt op

LÆS OGSÅ: Åh nej, Roskilde: Endnu et stort navn på vej med afbud

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress