Af - 03/11-15 13:48; Opdateret: 03/11-15 17:21

Sigtelse: 17-årig pige tvang 15-årig til oralsex: 'Hvis du melder noget til politiet, slår vi dig ihjel'Sigtelse: 17-årig pige tvang 15-årig til oralsex: 'Hvis du melder noget til politiet, slår vi dig ihjel'

En 21-årig mand og en 17-årig pige er blevet varetægtfængslet i fire uger i en sag, hvor de er sigtet for forsøg på voldtægt. Beslutningen er kæret til landsretten.

storybild

En 17-årig pige og en 21-årig mand var tirsdag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Horsens, hvor de var sigtet for at have forsøgt at voldtage en 15-årig pige sammen med en tredje gerningsmand, der stadig er på fri fod.

De skulle ifølge sigtelsen blandt andet have tvunget den 15-årige pige til oralsex og forsøgt at tiltvinge sig samleje - begge ved brug af vold eller trusler om vold. De skulle være sket mandag aften klokken 18.00 på et grønt område 500 meter nordøst for Stationsvej 2 i Hørning.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

Derudover har de angiveligt også givet den 15-årige 'adskillige slag i ansigtet og på kroppen med knytnæver og med en stang af ukendt art'. Som den fjerde og sidste del af sigtelsen, skulle de have truet hende mod at anmelde forbrydelsen.

''Hvis du melder noget til politiet, slår vi dig ihjel,'' skulle den 15-årige ifølge hendes forklaring til politiet have fået at vide.

Det fremgik ikke af sigtelsen, hvem der skulle have sagt det til den 15-årige, og de to sigtede og den endnu ukendte gerningsmand er da også sigtet på lige fod i samtlige punkter i sigtelsen.

LÆS OGSÅ: 20-årig anholdt for voldtægt i offers lejlighed

Den 21-årige mand og 17-årige pige nægter sig begge skyldige, fortalte forsvarer Evan Herrig i forbindelse med en anmodning om navneforbud, hvor han også nævnte, at de to tiltalte har været et helt andet sted på det tidspunkt, og at vidner kan bekræfte det.

Grundlovsforhøret skulle have startet klokken 13.00 tirsdag eftermiddag, men det blev en smule forsinket, da den 17-årige skulle nå at drøfte sagen med sin forsvarer, inden retsmødet kunne gå i gang.

- Slap af, der er mange mennesker, fik hun så udbrudt, da hun som en af de sidste kunne gå ind i retslokalet, hvor der var godt og vel 10 mennesker på plads.

Det var dog ikke alle, der fik lov til at blive siddende, for grundlovsforhøret fortsatte for lukkede døre, da den tredje formodede gerningsmand stadig er på fri fod.

OPDATERING: Den 21-årige mand og den 17-årige pige er af retten blevet varetægtsfænglet i fire uger, men den dom har de kæret til landsretten.

LÆS OGSÅ: 26-årig sigtet for voldtægt af mindreårig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress