Af - 21/10-15 08:16

Omfattende pædofili-sag når langt ud over Danmarks grænserOmfattende pædofili-sag når langt ud over Danmarks grænser

Når den opsigtsvækkende pædofili-sag fra Randers genoptages, bliver det med flere vidner fra det store udland, der skal fortælle om

storybild

(Billede: Polfoto/Matt Houston/Arkiv)

Første dag i den omfattende pædofili-sag fra Randers blev overstået tirsdag, men der er stadig masser af bevismateriale, der skal gennemgås, før der kan afsiges dom over den 48-årige tiltalte, hvilket man forventer at gøre den 17. december i år.

Når retsmødet fortsætter igen vil det blive med vidner fra hele verden, skriver Randers Amtsavis, der blandt andet melder om, at personer fra Holland, Sverige og Australien er indkaldt.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.


Den 48-årige mand, der er på anklagebænken skal have været administrator på to sider med børneporno, og det skulle være andre administratorer og producere på siderne, der blandt andet skal i vidneskranken.

I alt er fotos ogvideooptagelser med 24 børn under 12 år med som en del af bevismaterialet. En stor del af dem er udenlandske, og politiet har ikke haft held til at opspore dem.

LÆS OGSÅ: Organiseret pædofil krævede videoer med børneporno fra medlemmer

De mange forbindelser til udlandet vidner om et omfattende netværk, og den 48-årige er også anklaget for at have været medvirkende til, at 23 personer fra hele verden har begået overgreb mod børn.

Det er sket igennem voldsomme krav til dem, der ville være en del af netværket. På den ene af hjemmesiderne var kravet, at brugerne mindst hver 30. dag indsendte ny børneporno.

LÆS OGSÅ: Pædofilisag: Tiltalt forgreb sig på sin vens små børn

Ville man opnå status af producent på netværket, var kravene strengere. Her måtte aspiranterne mindst en gang om måneden selv forgribe sig mod et barn og filme det.

- På den måde har kravene fungeret som en slags sikkerhedsforanstaltning for ham selv. Han sikrede sig, at det var rigtige pædofile, der kom ind. At det ikke var personer, der ville gå til politiet, forklarede vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Østjyllands Politi til Ritzau, da retssagen stadig ikke var gået i gang.

Næste retsmøde i sagen, der strækker sig over 13 af slagsen, er tirsdag den 27. oktober.

LÆS OGSÅ: Pædofilitiltalt tilstår delvist i grov pædofilisag

LÆS OGSÅ: Psykolog: Tal med børn om seksuelle overgreb

LÆS OGSÅ: Ung mand sigtes for voldtægt af to 14-årige

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress