Af - 19/10-15 07:51

Nyt supermarked tager kampen op i BispehavenNyt supermarked tager kampen op i Bispehaven

Ballade fik Netto til at forlade Bispehaven i Aarhus, men nu er et nyt supermarked klar til at rykke ind i de tomme lokaler.

Bildstrecke im Grossformat »

For meget uro og for mange tyverier fik i juni måned Netto til at dreje nøglen om i deres supermarked på Ryhavevej i Aarhus. Nu er de tomme lokaler, der ligger klods op af ghetto-området Bispehaven, klar til at blive fyldt med varer igen.

Overtageren bliver Kiwi Mini Pris, der har planer om at slå dørene op til december, så de lige kan nå at få en bid af julehandlen med. Det skriver Jyllands-Posten.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Kædedirektør i Kiwi, Carsten Hansen vurderer, at der er et godt kundegrundlag i området, og de oplever opbakning fra boligforeningen, politi og politikere. Desuden kommer deres distriktschef i Aarhus fra et arbejde i den nu lukkede Netto-butik.

- De har drevet den med god succes. Vi ved, at der har været problemer. Vi ved også, at der har været lange perioder uden problemer, siger Carsten Hansen til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Hvilken art skal være 'Østjyllands dyr' - Muntjakken eller ulven?

Opskriften på at undgå tyveri og hærværk bliver politianmeldelser og en god dialog med lokalområdet, og Kiwi har ikke tænkt sig at benytte vagter, ligesom Netto gjorde det i perioder.

Om de så kan begrænse eller helt fjerne antallet af tyverier og mængden af hærværk må tiden vise. Da Netto tilbage i juni måned lukkede ned, var det ellers tydeligt på Dansk Supermarkeds pressechef, Mads Hvitved Grand, at de ikke kunne tjene på at drive forretning på Ryhavevej.

- Vi taber simpelthen for meget på svind, tyveri og på at udbedre hærværk til at forretningen kan løbe rundt. Vi har oprustet sikkerheden, men nu lukker vi altså butikken. Det skal jo ikke være ren Fort Knox at hente mælk og pålæg, sagde han dengang til metroxpress.

LÆS OGSÅ: En person svært kvæstet af sammenstyrtet betondæk

Men Netto bærer faktisk på en måde selv en del af ansvaret, mener Preben Jensen, der er ejer af Hasle Butikscenter, som lokalerne til supermarkedet hører under:

- Jeg har haft ejendommen, siden den blev bygget i 1989, og der har aldrig været problemer før nu. Netto har begået en fejl ved at lade ene store drenge passe butikken i lang tid. Der skal være voksne til at styre den, siger han.

Dansk Supermarked kan ikke genkende det billede, oplyser de til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: 27-årig mand skød teenagere med 89 hagl - får tre års fængsel

LÆS OGSÅ: Ny letbane sender huspriserne til vejrs

LÆS OGSÅ: Trods rådden kørsel: Ghettoer slipper for fotovogne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress