Af - 19/05-16 07:13

Ny Aarhus-lufthavn får luft under vingerne: Milliard-problem ryddet af vejenNy Aarhus-lufthavn får luft under vingerne: Milliard-problem ryddet af vejen

En af de helt store knaster i forhold til at få en ny lufthavn til Aarhus ser ud til at være ryddet af vejen

storybild

Initiativet "Lufthavn til Aarhus" bud på hvordan en ny lufthavn kunne se ud. (Billede: Arkitekttegning)

'Kritiske højdeændringer i et meget stort omfang' som vil koste 'mindst 1 mia. kr.' at udjævne, hvis flyvereglerne skulle overholdes.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Sådan lød en dyster rapport fra maj 2015 om de bakker i området ved Thomasminde, hvor politikerne i Aarhus kæmper for at få lov at bygge en ny lufthavn. Noget som vil få prisen til at stige voldsomt fra ca. 2 mia. kr. til over 3. mia. kr.

Men nu er der godt nyt til lufthavnstilhængerne.

For selvom der ikke er sluppet meget ud om Aarhus' forhandlinger med transportministeren, så viser et mødereferat som metroxpress har fået aktindsigt i, at ministerens eksperter 25. februar har givet kommunen besked om, at man 'er enige i, at højdehindringer ikke vurderes at være en showstopper for en ny lufthavn' og at 'der godt vil kunne etableres en lufthavn, under forudsætning af mitigerende foranstaltninger.'

En udmelding som glæder S-borgmester Jacob Bundsgaard, der nu slipper for at den udjævning af området.

- Det er selvfølglig glædeligt, at det her viser sig at være en mindre forhindring end oprindeligt beskrevet. Men det er vigtigt at understrege, at det her er et element i en samlet vurdering, hvor der stadig er knaster. Vi er dog kommet lidt tættere på nu, siger han.

Også Venstres leder i Aarhus, Bünyamin Simsek er tilfreds.

- Indtil for nylig var det jo en stor forhindring, som lagde en kollosal ekstra udgift på projektet. Men i kraft af den her udtalelse fra ministeriet, bliver den udgift ikke så stor, så det er vi selvfølgelig meget glade for, siger han.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Også han understreger, at der senere kan komme ting i vejen, og at man lige nu har knaster som skal løses, hvis projektet skal komme i høring inden sommerferien som planlagt.

- Men det er mindre knaster, som jeg er sikker på, nok skal blive løst.

Begge politikere var tirsdag til møde med Transportminister, Hans Christian Schmidt, der efter høringsperioden skal vende tommelen op eller ned for projektet.

Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra ministeren.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress