Af - 25/11-16 13:19

Øl, pop og julehygge: Din weekend mangler ikke nogetØl, pop og julehygge: Din weekend mangler ikke noget

Der er både gode tilbud og gode øl i sigte, når weekenden åbner for julehandlen og inviterer til fødselsdag med både alkohol og mad til langt ud på natten.

storybild

Saveus med frontfigur Martin Hedegaard spiller på Train i morgen klokken 21. (Billede: Mathias Løvgreen Bojesen)

Mega young loppemarked


Godsbanen lægger på søndag lokaler til Tradono Market - et moderne loppemarked, som de selv kalder det. Med mere end 60 stader skulle der også være rig mulighed for at støve primo secondhand modetøj, sko og accessories for alle køn og aldre. Så tag din (indsæt hvem du godt kan lide) under armen søndag klokken 10-16 og gør et godt kup.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.


Kom i julehumør i Mejlgade


Få ordnet dit julegaveindkøb, få stillet din julesult eller slet og ret bare kom og nyd julestemningen, når Kofoed Skole i Mejlgade 35 i morgen åbner op for julemarked med alt, hvad den kan trække. Der vil være musik, underholdning, madboder og spil. Er du selv interesseret i en bod, kan den stadig bookes. Det er gratis, det er klokken 10-16.

Fødselsdagsfest med ØL!


Et år er gået, siden Mikkeller åbnede deres første butik i Smilets By - og det vil de nu fejre med manér. I morgen inviterer butikken til fødselsdagsfest for alle interesserede, hvor der vil være både mad, underholdning og - selvfølgelig - god øl. Festen starter klokken 12 fortsætter til klokken 02, så der vil være rig mulighed for at fylde maven med fast og flydende.


Hold fast - det er Black Friday!


Vi kommer ikke uden om det, det var Thanksgiving i går og derfor Black Friday i dag. Dagen, som af mange betragtes som den officielle start på julehandlen, er - lige som Thanksgiving - et amerikansk fænomen, der i bund og grund handler om den gode handel. Derfor kan du frem til midnat i butikker og magasiner finde gode tilbud på alt, hvad hjertet begærer.

Gedigen pop på Train


Første vinder af X Factor Danmark, Martin Hedegaard, bragede til P3 Guld 2015 frem på scenen efter en årrække væk fra rampelyset under kunstnernavnet SAVEUS. Den anmelderroste optræden blev fulgt af flere anmelderroste koncerter rundt i Europa. Men nu er det tid til Aarhus. Det er i morgen klokken 21 på Train, og det koster 175 kroner.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress