Af - 15/03-16 18:19

Yahya Hassans mor: Det er politiets skyldYahya Hassans mor: Det er politiets skyld

Hendes søn er angiveligt forsøgt myrdet tre gange i 2016, og hendes egen opgang er blevet antændt. Nu langer Yahyas mor ud efter politiet

Bildstrecke im Grossformat »

Yahya Hassan

En forkullet dørkarm i en nymalet opgang er det eneste, som står tilbage som levende bevis på den - ifølge politiets vurdering - påsatte brand, der blev antændt i opgangen, hvor Yahya Hassans familie bor, natten til fredag den 19. februar.

Bag den tilsodede dør, der kun åbnes ti centimeter, da metroxpress banker på, bekræfter en stemme, at hun er Yahya Hassans mor.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Hun viser ikke sit ansigt, men lægger ikke skjul på, hvad hun mener om det drama, der omkranser sin søn i disse dage.

- Det er politiets skyld. Det er politiet, som gør alle de her ting, i stedet for at hjælpe os. De er skyld i alt det her, siger kvinden uden at ville uddybe anklagerne yderligere.

LÆS OGSÅ: Sabeljagt, Narkokørsel, og 'pik' på tv: Her er Yahya Hassans vanvids-2016

Yahya Hassan selv har dog flere gange anklaget politiet for at forfølge ham, og har på facebook hævdet, at branden var et forsøg på 'at brænde min familie levende.'

Black Army har prøvet at brænde min familie levende. Jeg kommer og laver en omvendt Omar Abdel Hamid El Hussein på dem, hurtigst muligt.

Opslået af Yahya Hassan på 19. februar 2016

Branden, hvor Yahyas familie søgte tilflugt på lejlighedens altan, er dog langt fra eneste gang, der er ballade omkring digteren. 9. februar blev han fx anholdt for narkokørsel efter en længere biljagt igennem Aarhus, og så sent som lørdag blev han kørt ned på Randersvej. Ifølge ham selv efter flere mænd jagtede ham med køller og 'ISIS-sabler'.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan i vanvittig ulykke: Tre mænd med store ISIS-sabler og køller ville angribe mig

Men Yahyas mor vil hverken tale om sin søns eskapader eller om, hvordan hun har håndteret det mulige brandattentat.

- Det var ikke rart, men vi har det godt trods alt. Men jeg vil helst ikke snakke med nogle danskere mere, siger hun, mens døren stille lukkes i.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Derfor går det helt galt for Yahya Hassan

Østjyllands Politis pressetalsmand, Marianne Morgen vil ikke forholde sig til moderens anklager.

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger hun men oplyser, at politiet i øjeblikket afventer svar på de tekniske spor efter branden.

LÆS OGSÅ: "Yahya Hassan risikerer at brænde op i krig og paranoia"

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress