Af - 10/08-15 12:54; Opdateret: 10/08-15 14:28

Kvickly-slagter får sur smiley og stor bøde for lunken laksKvickly-slagter får sur smiley og stor bøde for lunken laks

Oven i hatten havde Kvickly i Åbyhøj også problemer med nogle frosne pizzabunde, der var placeret i sorte sække. Det er nu udbedret, lyder det fra Coop.

storybild

(Billede: Polfoto/Per Rasmussen/Arkiv)

Fødevarestyrelsen måtte tegne en sur smiley, da de den 9. juli var forbi slagteren i Kvickly i den aarhusianske bydel Åbyhøj. Og ikke nok med det, så blev det også til en bøde på 20.000 kroner.

Årsagen var to problemer med slagterens håndtering af fødevarer. Den ene drejede sig om 17 pakker laks, der var til salg ude i butiksområdet, og som stod med en omgivelsestemperatur på 12 grader og en indstikstemperatur på otte grader.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Når fødevarer opbevares ved mellem fem og 65 grader, så vokser bakterierne bedst, og Fødevarestyrelsen kalder altså dette temperaturområde for 'farezonen'. Kvickly-slagteren kasserede efterfølgende samtlige pakker med laks under opsyn.

LÆS OGSÅ: Joe & the Juice får sur smiley for lunken tunsalat

Derudover kunne Fødevarestyrelsen konstatere et problem med nogle pizzabunder, der blev opbevaret forkert.

'Det indskærpes, at der skal anvendes den korrekte emballage til fødevarer. Følgende er konstateret: Virksomheden havde indfrossede pizzabunde i sorte plastsække,' lyder det i kontrolrapporten.

Også de 11 sække med pizzabunde blev kasseret med det samme under opsyn af Fødevarestyrelsens tilsynsmand.

Du kan se rapporten her.

LÆS OGSÅ: Mug og skimmelsvamp: Stor bøde for klamt smørrebrød

Hos Coop Danmark tager de alle sager med sure smileys meget seriøst, også selv om det ifølge kommunikationsdirektør Karin Hindkær kun er 1,4 procent af Coops 2000 smiley-rapporter, der ikke er med glade smileyer.

- Vi har masser af folk til at arbejde på det her område, for det er altid noget, vi skal holde øje med og sikre, at det er i orden, siger hun til metroxpress og henviser til, at der også er blevet taget hånd om den pågældende sag.

- Problemet med den køledisk, hvor laksen var opbevaret, er blevet udbedret, og der er ikke solgt noget af det til kunderne. Myndighederne har været forbi igen i dag, og denne gang var der ingen anmærkninger, siger hun.

LÆS OGSÅ: Anmelderrost restaurant får sur smiley og en bøde

Det er ikke første gang, at Kvickly-slagteren i Åbyhøj har problemer med temperaturen på laksene. I juni 2014 blev det til en anmærkning, men hverken bøder eller sure smileyer blev uddelt i den forbindelse.

I samme Kvickly er der desuden også fødevarekontroller på bageren og på dagligvarerne. Her har begge to en elite-smiley.

Herunder kan du se et kort med alle de steder, der ligger inde med en sur smiley:

LÆS OGSÅ: 31-årig mand stukket ned i Aarhus i nat


LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Asylcenter overmalet med nazitegn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress