Af - 01/11-16 15:26; Opdateret: 02/11-16 06:11

Aarhus i fuldt flor: Ny bydel viser en stigende grøn tendensAarhus i fuldt flor: Ny bydel viser en stigende grøn tendens

Aarhus forventes at få en ny grøn bydel til efteråret 2017. Boligerne bliver bygget med stor fokus på bæredygtighed. En interessant og stigende tendens, lyder det fra forsker.

Bildstrecke im Grossformat »
Visualisering af Æblelunden, der går efter at opnå DGNB Guld Certificering. Siden lanceringen i 2012 har kun fem byggerier i Danmark opnået certificeringen. En stigende tendens, lyder det fra forsker. Klik videre i galleriet for at se flere billeder og visualiseringer af andre store og spændende projekter omkring i byen. Banedanmarks visualisering af den nye Bruuns Bro, som bliver til virkelighed, hvis politikerne vælger at hæve broen frem for at sænke sporene. Der mangler nemlig en halv meter mellem skinner og bro, når de nye el-tog kommer. Visualisering af det nye madmarked ved Skt. Knuds Torv. Den nuværende vandrehal fjernes, hvis Bruuns Bro får sin ansigtsløftning. Klik videre i galleriet for at se flere billeder og visualiseringer af store projekter omkring i byen. Sculptures By The Sea succesen 'Den Uendelige Bro' vender måske tilbage til Varna i Marselisborg - på permanent ophold. Sculptures By The Sea succesen 'Den Uendelige Bro' vender måske tilbage til Varna i Marselisborg - på permanent ophold. Visualisering af hvordan byrummet kommer til at se ud, hvis forslaget om et 95 meter højt boligbyggeri ved Randersvej i Aarhus N kommer igennem. Forslaget om det 95 meter høje boligbyggeri er i offentlig behandling og forventes at komme i 2. behandling i byrådet inden sommerferien 2016. Ambitionen med Nye er, at bydelen ender med at rumme 20.000 mennesker. Tækker Group står bag den nye bydel, hvor otte arkitektfirmaerer med til at skabe de første 650 boliger, der skal være en del af første etape. De første 50 boliger skal efter planen være klar til indflytning i starten af 2017. Et mål med byen er blandt andet, at man skal være bedre til at snakke med naboerne. Derfor er der gjort meget ud af mellemrummene mellem de forskellige boliger. De skal indbyde til, at man snakker mere sammen. Sådan her ser arbejdspladsen om nogle år ud for 1.000 ansatte i Aarhus Kommune. Huset kommer til at ligge på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og den nye bygade lige over for Bazar Vest. Bygningen kommer til at bestå af 130 lejligheder med en lækker udsigt, og den bliver en del af CeresByen, der er en helt ny bydel i Aarhus. Panorama-bygningen er yderst til venstre i den nye bydel, der kommer til at indeholde boliger, erhvervsliv, butikker og uddannelse. Noget af det står allerede klar nu. Når Aarhus skal rumme 125.000 flere borgere uden at rykke særlig meget i den nuværende bygrænse, så handler det om at bygge tættere og udnytte pladsen bedre. Det vil man især gøre op og ned af Letbanen, så der er gode transportmuligheder. Her er det en illustration af endestationen i Brabrand. Rådmand Kristian Würtz nævner Hasle Torv som et eksempel, hvor der er masser af ubrugt plads, som kan bruges til bebyggelse, uden at man fjerner byens grønne områder. Ved Søften uden for Aarhus får man mulighed for at parkere bilen og tage resten af vejen ind til centrum med letbanen. Byrådet har nemlig ud over målet om 450.000 indbyggere også et om 250.000 arbejdspladser, og det vil også betyde trafik ind mod byen. En af de bydele, hvor man er i fuld gang med at udnytte pladsen og bygge tættere, er Aarhus Ø. Kristian Würtz fortæller, at der er en tendens til, at flere vil tættere på centrum, og der derfor er brug for at bygge tæt i det her område. På og ved rutebilstationen planlægger man en ny bydel med navnet 'Perlekæden'. Den vil fortsætte op til Bruuns Galleri, og bygningerne vil ligge tæt - som perler på en snor. Gellerup er i rivende udvikling. Der er i hvert fald blevet revet boligblokke, og fremtiden byder på et nyt og spændende boligmiljø Området får en bygade, hvor Letbanen også vil komme forbi. Byggeperioden for projektet i Gellerup er 2013-2030, og prisen er 1,8 milliarder kroner.

Bæredygtighed er et varmt ord i Aarhus for tiden. Næste efterår bliver der indviet 38 almene familieboliger i Æblelunden i Hjortshøj. Bygningerne bygges med fokus på bæredygtige materialer, godt indeklima, lavt energiforbrug og lav miljøbelastning. Alt sammen for at opnå status som værende et bæredygtigt byggeri.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

En stigende tenden over hele landet, lyder det fra seniorforsker og civilingeniør ved Statens Byggeforskningsinstitut.

- Man ser en interessant tendens til, at bygherrer bygger mere bæredygtigt. Der er nemlig både prestige og potentiel økonomisk vinding i længden ved at bygge bæredygtigt. Før i tiden var der gode hensigter i byggeriet, men ofte gik de lidt døde i processen. Nu er de mere engagerede i hele processen, siger Harpa Birgisdóttir.

Hun nævner miljø, økonomi og sociale aspekter, som de tre hovedområder, der skal være fokus og styr på i hele processen i et bæredygtigt byggeri.

LÆS OGSÅ: Bæredygtige spillesteder: - Vi vil være de nye og de første

- Det handler om bæredygtige materialer, sunde økonomiske forhold og for eksempel godt indeklima, siger seniorforskeren.

Æblelunden går efter at opnå den såkaldte DGNB Guld Certificering, der siden lanceringen i Danmark i 2012, kun er opnået af et fem byggerier i Danmark.

- Når man opnår guld-certificering, så har man bestemt opnået noget - det er slet ikke dårligt. Det viser en både langsigtet og helhedsorienteret byggeprocess med balance mellem de tre hovedområder, siger Harpa Birgisdóttir.

LÆS OGSÅ: I morgen kan du tappe din egen mælk i Føtex

Hun påpeger derudover, at blandt andet pensionskasser er begyndt at blive mere interesseret i at investere i byggeprojekter med høj bæredygtighed. Hvilket ifølge forskere vil være med til at den grønne tendens bare vil stige.

LÆS OGSÅ: Løkke efterlyser private penge til bæredygtig udvikling


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress