Af - 02/10-16 14:08

Sådan kommer Mindebro Torv til at se udSådan kommer Mindebro Torv til at se ud

Ingen biler, og så skal Mindebro Torv nytænkes og binde havnen og midtbyen bedre sammen.

storybild

Sådan ser Mindebro Torv ud i dag. (Billede: Google Streetview.)

Når man besøger Mindebro Torv i dag, så er der en p-plads ved Restaurant Italia, men ved udgangen af året skal stedet se helt anderledes ud.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

I stedet for parkeringspladsen som udgør hele torvet, så vil Aarhus Kommune gennemfører ændringer for at skabe en åben og hyggelig plads, der skal binde havnen og midtbyen bedre sammen.

Det skriver stiften.dk.

Torvet skal blive mere attraktivt, og det skal også være åbent for arrangementer.

Det er bl.a. træer, bænke og afdæmpet belysning i aftentimerne, der skal forvandle Mindebro Torv fra parkeringsplads til et åbent byrum. Torvets særlige kendetegn bliver et stort egetræ, som på sigt vil kunne ses fra lang afstand. Visualisering af Mindebro Torv: Aarhus Kommune

- Vi laver et torv, som både kan rumme salsaaftener og digtoplæsninger, men som også giver plads til at nyde en forfriskning i træernes skygge, inden man eventuelt fortsætter sin tur ud i Aarhus. Vi arbejder på at skabe flere rum i byen, der skal gøre det endnu rarere at være i Aarhus, og nytænkningen af Mindebro Torv er en vigtig del af den ambition, siger rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz til stiften.dk.

Pladsen i dag indbyder ikke til meget byliv eller lyst til at slå sig ned. I stedet er det for mange et sted, man passerer, når man skal fra Åboulevarden til Dokk1, og den trafik bliver givetvis ikke mindre, når letbanen får stoppested i Dokk1 i 2017.

Naboer og lokale virksomheder blev i efteråret 2015 bedt om at komme med ønsker til torvets udformning, og deres ideer er blevet tænkt ind i den endelige plan.

LÆS OGSÅ: Jyllands-Posten vil bygge nyt domicil i Aarhus C

LÆS OGSÅ: Vild natur og gravsten: Nu får Aarhus en skovkirkegård

LÆS OGSÅ: Nyt taxaselskab tilbyder privatkørsel i Aarhus

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress