Af - 13/06-16 16:18

Rådmand: Aarhus mangler penge til rottebekæmpelseRådmand: Aarhus mangler penge til rottebekæmpelse

Rotteproblemerne i Aarhus er nu så store, at kommunen må handle, mener flere politikere. Men lige nu mangler der penge, fastslår rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S).

storybild

(Billede: Scanpix)

Flere og flere beboere i Aarhus klager over rotter, og efterhånden har problemerne med de firbenede gnavere vokset sig så store, at kommunen må gøre noget, siger flere politikere til TV 2 Østjylland.

LÆS OGSÅ: Rotte-alarm i København

Mens byrådsmedlem Peter Hegner Bonfils (Ø) mener, at der bør indgås en aftale om at afkræve flere midler til rottebekæmpelsen over ejendomsskatten, opfordrer byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V) kommunen til at skride ind øjeblikkeligt.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Det her er ikke et økonomisk spørgsmål. Rådmanden har carte blanche til at rykke ud og bruge det, der skal bruges af penge, på det her område, og så må vi tage regningen bagefter. Han skal ikke gemme sig bag, at han mangler penge. Nu skal rådmanden rykke, siger Gert Bjerregaard til TV 2 Østjylland.

LÆS OGSÅ: Fodkolde rotter trækker ind i husene

Aarhus Kommunes rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), understreger imidlertid, at han ikke kan bruge flere penge på området, end der er afsat.

- Jeg har en rottehandlingsplan på vej til byrådet, og den peger på det, som begge byrådsmedlemmer godt ved i forvejen – nemlig at vi ikke har penge til at løfte rottebekæmpelsesindsatsen til den standard, der er påkrævet. Vi har brug for at hæve midlerne på området, siger han til Metroxpress og tilføjer:

- Vi kan ikke bare tage bind for øjnene og bruge mange flere penge, end der er afsat. Der er kommet så mange flere anmeldelser, hvor folk klager over rotter, og det sprænger rammerne for, hvad vi har økonomi til at løfte.

Rådmanden fortæller desuden, at han ser det som en mulighed at afkræve gebyrer over ejendomsskatten til at bekæmpe rotterne, som Enhedslisten foreslår. Det kræver dog, at forslaget bliver vedtaget i byrådet i forbindelse med det kommende budgetforlig.

LÆS OGSÅ: Tør du følge med ned i rottens hule?

LÆS OGSÅ: Døde rotter, lort og sexbreve: Kvinde chikaneret i otte år på grund af læserbrev

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress