Af - 28/09-16 11:46

Indskrivning nærmer sig: Her er byens bedste skolerIndskrivning nærmer sig: Her er byens bedste skoler

Tænketanken Cepos har lavet en liste over danske skolers ‘undervisningseffekt’. Sammen med skolens karaktergennemsnit har forældre informationer, som nogle nok gerne benytter, når børnene skal indskrives til november.

storybild

Indskrivning til folkeskolen nærmer sig. Forældre skal landet over til at beslutte sig for, hvilken skole, deres poder skal gå på og formentlig afslutte 9./10. klasse på. I valget spiller mange faktorer ind - blandt andet karakterer og effekten af undervisningen. Vi har her samlet de skoler, der scorer højest og lavest på de to lister. (Billede: Brian Bergmann)

Inden længe skal forældre landet over indskrive deres små poder i folkeskolen. Mange faktorer spiller ind i dette valg - og nogle af disse er for eksempel skolens karaktergennemsnit og den såkaldte undervisningseffekt.

Undervisningseffekten, som Cepos udarbejder, viser, hvordan eleverne klarer sig i forhold til forventningen af deres præstationer set ud fra deres socioøkonomiske baggrund (forældrenes uddannelsesniveau og indtægt, red).

LÆS OGSÅ: Efterskole dropper karakterer til eleverne

I Aarhus placerer Interskolen sig i toppen både på listen over karaktergennemsnit og listen over skolernes undervisningseffekt. Det har ledelsen en klar mening om, hvorfor.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Det, der kendetegner vores skole, er engagement, hvilket er noget, der i sidste ende går op i en højere enhed og giver sig til udtryk i trivsel og karakterer. Hos os giver både skole, elever og forældre den gas, når det kommer til at engagere sig i undervisning og aktiviteter, siger skoleleder Jørgen Trolle, der samtidig understreger, at stabilitet for eleverne også spiller en stor rolle på skolen.

I bunden af begge lister ligger skolen Center-10, Aarhus High School. Det er der ifølge skolelederen en god årsag til.

- Det er at blande æbler og pærer det her. Vi har flere gange gjort ministeriet opmærksomme på, at tallene er lavet ud fra en specialklasse med 12-15 elever - elever, som kommer hertil fra andre skoler, hvor de enten er blevet mobbet eller glemt bagerst i klassen. Jeg synes, det er uretfærdigt at smide os på samme liste som de andre, siger skoleleder Poul Højmose.

LÆS OGSÅ: Muslimske friskoler gør elever bedre end folkeskoler

Metroxpress har fundet de fem bedste og dårligste skoler i Aarhus Kommune ud fra både Cepos’ analyse, der bygger på Udenrigsministeriets tal, og ud fra karaktergennemsnittet der bygger på skolernes 9. klasses årsprøver. Begge lister kan i deres helhed findes her og her.

LÆS OGSÅ: Cepos-notat: 43 skoler hiver elever ned i niveau


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress