Af Ritzau - 05/08-16 06:37; Opdateret: 05/08-16 07:40

Ustadigt vejr kan gøre regnslag nødvendige på SmukfestUstadigt vejr kan gøre regnslag nødvendige på Smukfest

Temperaturerne bliver ikke noget at prale af hverken fredag eller i weekenden, lyder det fra DMI.

Bildstrecke im Grossformat »

De kommende dage byder på både skyer, byger og sol. Faktisk kan det gå hen at blive lidt efterårsagtigt, selv om kalender knap er trådt ind i august.

LÆS OGSÅ: Efter krise: Nik & Jay beviste endnu engang at de er kongerne af dansk pop

Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI Trine Pedersen.

- De kommende dage bliver det ustadigt vejr med en blanding af byger og sol. Temperaturerne er heller ikke meget at prale af. De kommer til at ligge på omkring de 20 grader weekenden igennem. Det bliver også blæsende især lørdag og søndag, siger hun.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Fredag kan hele landet forvente "lidt af det hele". Der er ikke så mange byger i luften, men både skyer og sol vil præge himlen.

Det gælder også i Skanderborg, hvor tusindvis af festivalgæster formentlig skal forvente en enkelt byge eller to.

LÆS OGSÅ: Pigernes scorehemmeligheder: -Der var blå mærker efter hans kvælertag

Lørdag bliver ligesom fredag præget af både skyer og sol.

- Til gengæld kommer der mere vind på. Den drejer over i vest og nordvest, og inde over land får vi jævn til frisk vind. Ude ved kysterne er det hård vind, og i Nordjylland kan det ende med kuling, siger Trine Pedersen.

- Temperaturerne bliver heller ikke noget at råbe hurra for. Vi ligger nok på 17-19
grader. Med vinden på vil det nok føles efterårsagtigt, siger hun videre.

LÆS OGSÅ: Mærkelig vodka-leg: Sådan drikker vi os stive på festival

Det er dog ikke ualmindeligt, at en weekend i august bliver præget af ustadigt vejr. Temperaturerne er dog en smule lavere, end man generelt kunne have håbet på.

Søndag rammer temperaturen igen 20 grader. Det er dog fortsat et blandet vejr, der kommer til at præge dagen, og vinden tager ikke rigtig af. På Smukfest-festivalens sidste dag kan gæsterne dog formentlig slippe for at trække i regntøj og gummistøvler.

- Det er stadig ikke stabilt vejr, og der er risiko for byger. Men måske kan man i Skanderborg klare sig med et lille regnslag, siger Trine Pedersen.


LÆS OGSÅ: Før retssag: Sygt nervøs TopGunn gav overlegent modsvar til voldsanklager

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Amok-druk på Smukfest - Så vilde er de unge

LÆS OGSÅ: Betalings-kaos på Smukfest: Derfor virker din chip ikke

LÆS OGSÅ: Nedbrud i Smukfests betalingssystem koster dyrt for nogle

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress