Af - 09/03-16 08:27

Sparekommune bruger millioner på luksusbilerSparekommune bruger millioner på luksusbiler

Medarbejderne i spareramt kommune skal køre i luksusbiler. En Maserati er billigere at lease.

storybild

Her ses en af kommunens nye Hyundai ix35 Brintbiler (Billede: Ole Hartmann-Schmidt)

4.427.688 kroner.

Sådan lyder regningen til de aarhusianske skatteborgere efter at Aarhus Kommune har besluttet at lease 8 SUV-brintbiler af mærket Hyundai Ix35 og to Toyota Mirai i fire år.

Hver Hyundai koster nemlig 8.214 for leasing og service om måneden og Toyatoerne 7.603 kr, hvilket er priser man normalt forbinder med luksusbiler. For eksempel kan man i øjeblikket lease en Maserati Quattroporte der har gået 70.000 km for 5.900 kroner per måned.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Millionregningen fremgår af en besvarelse til byrådsmedlem Lars Boje Mathiesen, som er chokeret.

- Vi har lige været igennem en kæmpe sparerunde, hvor man bl.a. sparer på de handicappedes udannelses og samtidig bruger man så millioner på den her slags biler. Det er en hel grotesk prioritering, siger han.

Teknikrådmand Kristian Würtz (S) oplyser, at han ikke har været inde over selve bilvalget men forsvarer udskrivningen:

- Jeg synes ikke, man kan stille det sådan op. Selvom den her sparerunde er hård, har vi også en opgave som bysamfund til gå forrest og afsøge en grøn vej for branchen. Håbet er også at private aktører kommer på banen i forhold til at få infrastrutkuren op at køre, siger han.

Ifølge kommunen får man for de 4.5 millioner kroner sænket kommunens CO2-udslip med 20.400 kg eller 0,018%. Bruger man samme sats på at gøre Aarhus helt CO2-neutral vil det udløse en regning på 25 milliarder hvert fjerde år.

Også det møder kritik.

- Igen igen træffer man beslutninger i blinde uden nogen skelen til økonomisk fornuft. Det er hovedsløst. Man bliver nødt til at lave grønne investeringer så det giver mening, siger Lars Boje Mathiesen

Kristian Würtz understreger, at der kun er tale om 10 biler ud af forvaltnignens bilpark på ud af en bilpark på ca. 300 biler.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress