Af - 09/02-16 12:59

Truede personale med gaffel: Har du set denne røver?Truede personale med gaffel: Har du set denne røver?

Politiet efterlyser hjælp til at finde en mand, der begik røveri med en gaffel.

storybild

Sydøstjyllands Politi beder nu om hjælp til at få opklaret en sag fra Ry, hvor 'Bagerhuset' blev røvet af en mand, der havde et lidt alternativt våben med til at true personalet med.

- Som man kan se på billedet, så er han kommet ind i butikken og har truet ekspedienten med en helt almindelig gaffel. Han vil have hende til at åbne kassen, og det gør hun, siger politikommissær Torben Rungstrøm fra lokalpolitiet i Skanderborg til metroxpress.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Politiet har siden efterlysningen fået enkelte henvendelser, som de nu er gået i gang med at undersøge. Røveriet skete den 24. oktober 2015, men det er altså først nu, at de beder offentligheden om hjælp.

- Vi havde nogle spor, som vi først skulle have prøvet af, og vi havde flere tekniske undersøgelser, som vi skulle have svar på, siger Torben Rungstrøm om grunden til, at det først er nu, at de laver efterlysningen.

LÆS OGSÅ: Asylansøger tiltalt: Befamlede ti-årig i svømmehal

Den efterlyste gerningsmand beskrives som 20-25 år, 170 centimeter høj, dansktalende og almindelig af bygning. Han var iført sort jakke med hætte, grå hættetrøje og bordeauxfarvet halstørklæde.

Har man oplysninger, kan man kontakte poilitiet på 114.

LÆS OGSÅ: Natværtshus står for en tredjedel af Nørrebros nattelivsballade

LÆS OGSÅ: Anklager: Firedobbelt voldtægt er grov, men...

LÆS OGSÅ: Specialbetjente fik sparet deres træning væk før terrorangreb

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress