Af - 18/10-16 09:15

Falske ‘døvstumme’ hærger i AarhusFalske ‘døvstumme’ hærger i Aarhus

Fup-indsamlere, der udgiver sig for at være døvstumme er på spil flere steder i Aarhus. De samler underskrifter og donationer ind til et projekt for en falsk forening, der ikke eksisterer.

storybild

Hans-Jørgen Jensen-Wettlauf oplevede i Åbyhøj, at en mand, der udgav sig for at være døvstum, ville have både underskrift og donation til et projekt for Foreningen for Døvstumme. Da han spurgte nærmere ind til donationen, blev papiret taget ud af hånden på ham, og manden forsvandt hurtigt igen. (Billede: Privatfoto)

Mange vil nok gerne hjælpe et godgørende formål, når indsamlere kommer forbi - men nok ikke, når det viser sig at være fup det hele.

På parkeringspladsen ved Kvickly i Åbyhøj blev Hans-Jørgen Jensen-Wettlauf antastet af en mand med østeuropæisk udseende, der med et papir udgav sig for at komme fra Foreningen for Døvstumme.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Til at starte med, ville han have en underskift, men det kom dog hurtigt til at handle om penge.

- Jeg er ved at læsse mine varer ind i bilen, da en mand henvender sig og uden at sige noget med et stykke papir gestikulerer, at han samler underskrifter ind til støtte for et hjem for døvstumme. Jeg tænker, det er en god idé, og skriver under, siger Hans-Jørgen Jensen-Wettlauf.

LÆS OGSÅ: TDC efter Danmarks Indsamling: Sådan får folk deres penge tilbage

Han fortæller videre, at manden pludselig pegede nede i bunden af papiret, hvor der stod, at han også ville have penge. Det gik Hans-Jørgen dog ikke med til.

- Det begyndte pludselig at virke underligt, og da jeg spurgte, om det var en donation, foretog det før så store smil sig ret hurtigt, han tog papiret med min informationer ud af min hånd og gik sin vej, fortæller Hans-Jørgen Jensen-Wettlauf og tilføjer, at han opfattelse var, at han ikke var døv.

LÆS OGSÅ: Bedrager tjente på falsk indsamling til flygtninge

I Tilst oplevede Camilla Valther det samme ikke mange timer efter.

- Min kæreste og jeg sad i bilen på parkeringspladsen ved Jysk, da der pludselig kom en mand op til bilen. Han viste os et stykke papir fra Foreningen for Døvstumme, hvor man skulle skrives under til støtte for et nyt hjem for døvstumme, og hvor der stod noget med penge i bunden. Min kæreste fik dog hurtigt sagt ‘nej’, og manden forsvandt hurtigt derfra igen, siger Camilla Valther.

Hans-Jørgen Jensen-Wettlauf ringede efterfølgende til Østjyllands Politi, hvor vagtchefen tidligere over for Århus Stiftstidende bekræftede anmeldelsen. Da metroxpress henvender sig til politiet, fortæller de dog, at den ikke er registreret.

LÆS OGSÅ: Viralt fupnummer: Organisationer advarer mod dette billede

LÆS OGSÅ: Pas på - din indsamling til flygtninge kan være ulovlig


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress