Af - 29/10-15 10:49

Tidligere arrangør: Derfor er technofesterne i skoven gået over gevindTidligere arrangør: Derfor er technofesterne i skoven gået over gevind

Skovfesterne må kun foregå, hvis arrangørerne har fået tilladelse fra kommunen. Men det spolerer konceptet, mener tidligere arrangør.

Bildstrecke im Grossformat »

Det skal være slut med at holde ulovlige technofester i skoven, lyder det fra Aarhus Kommune, der har bedt politiet om at tage affære, hvis de får det mindste nys om, at bassen igen buldrer løs i skovområdet ved Moesgård Strand.

LÆS OGSÅ: Technofester i skoven er gået amok: Nu siger Aarhus Kommune stop

Udmeldingen kommer efter, at Moesgaard Museum i august klagede over, at en af technofesterne var gået over gevind, og at beboere i området havde følt sig generet af festdeltagerne.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

For Kim Gosmer fra Aarhus, der har arrangeret nogle af skovfesterne gennem de seneste ti år, er det ærgerligt, men også forståeligt, at kommunen nu griber ind.

- Der er kommet et nyt hold til derude gennem de sidste par år, som har samlet folk i Facebook-grupper med op mod 1200 medlemmer. De har ikke haft den samme respekt for, at skoven ikke kan rumme alle de mennesker, og at festerne skal holdes i god ro og orden, samtidig med at man passer på hinanden, fortæller Kim Gosmer.

Se galleri fra tidligere skovfester i galleriet øverst i artiklen

Forskel på folk
Han havde ikke selv noget at gøre med den technofest tilbage i august, der fik kommunens bæger til at flyde over.

- Jeg er en del af en gruppe, der har holdt fester derude i mange år i god ånd med naturen. Vi har altid vist hensyn og har altid ryddet op efter os selv, siger Kim Gosmer.

At man fremover skal have en tilladelse fra kommunen, hvis man vil holde fest ude i skoven, harmonerer dog på ingen måde med festernes koncept, mener Kim Gosmer.

- Hegn, vagter og decibelgrænser har aldrig været en del af konceptet og bliver det heller aldrig, så det er desværre slut nu, siger han.

LÆS OGSÅ: Technofest gik grassat: Ni ambulancer måtte tilkaldes

LÆS OGSÅ: Tvist om knæklys førte til knivstik ved technofest

LÆS OGSÅ: Livsfarligt stof i omløb: Tre unge på intensiv efter overdosis

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress