Af - 11/10-15 11:55

Her er prisen for et nyt AGF-stadionHer er prisen for et nyt AGF-stadion

Ideen om et nyt og "ægte" fodboldstadion i Aarhus møder politisk opbakning, men den vil også koste flere hundrede millioner.

Bildstrecke im Grossformat »

Arkitektfirmaet Mauhaus har tidligere givet deres bud på et nyt stadion i Aarhus, som du kan se skitser af her.

Et nyt fodboldstadion har været et af de helt store debatemner i mange år i 'Smilets By', og nu bliver der igen pustet liv i diskussionen. Der er nemlig kommet et bud på, hvad et helt nyt stadion skal koste.

Det er entreprenørfirmaet MT Højgaard, der på opfordring fra Jyllands-Posten har regnet på, hvad det skal koste at lave et "ægte" fodboldstadion - altså uden de løbebaner, der er på Ceres Park, og som ifølge mange ødelægger den intime stemning.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Deres pris lyder på 300 millioner kroner, og det dækker over et skøn, som ifølge divisionsdirektør i MT Højgaard Torben Bloch Nielsen også kan blive 30 millioner kroner billigere eller dyrere.

- Hvis bygherren siger, at der skal sildebensparket i hele loungen og installeres særlige vandhaner, stiger prisen. Men for 300 millioner kroner får man et godt, gedigent stadion, som hverken er mere eller mindre end det, man ser andre steder, siger han til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: AGF vil finde fremtidige talenter i denne berygtede ghetto

For prisen vil man få plads til 18.000 tilskuere på et stadion, der bliver lukket hele vejen rundt. 1.500 af dem kommer til at kunne være i en VIP-lounge og 400 kan fordeles i 20 skybokse.

Torben Bloch Nielsen sammenligner stadion-forslaget med FC Midjyllands MCH Arena, der blev bygget i 2004 for lige knap 100 millioner. Men selv om et nyt stadion på papiret lyder som en dyr affære, så er der politisk opbakning til projektet.

- Der er ingen tvivl fra vores side. Aarhus skal have et nyt fodboldstadion. Det er vores tilgang, og i finansieringen har vi peget på, at man kan lave arealudvikling på de arealer, der er omkring væddeløbsbanen. Der vil være flere midler der, end der er behov for til et nyt stadion, siger Bünyamin Simsek, leder af Venstres byrådsgruppe, til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Avis: Riddersholm i dialog med AGF

Også kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) er postitivt stemt og fortæller, at der 'før eller siden kommer et stadion til Aarhus,' mens han foreslår, at man i samme ombæring kigger på at opføre en ny multihal.

Et nyt og "ægte" stadion uden løbebaner vil give en bedre og mere intim stemning, mener mange af dem, der ønsker sig et nyt stadion.(Bild: Polfoto)

Hvis et nyt byggeri skal ligge samme sted som det nuværende stadion, så betyder det nedrivning og sandsynligvis en masse ændringer i hele området omkring Ceres Park.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Men det kan også sagtens lade sig gøre at bygge stadionet et andet sted, og det vil stort set ikke have betydning for prisen, fortæller Torben Bloch Nielsen.

- Det kunne i princippet ligge alle steder. Man kunne også bygge det på Godsbanen, Skejby eller Lisbjerg – tæt på letbanen, siger han og fortæller desuden, at en nedrivning af Ceres Park nok vil koste otte millioner kroner, men at man så vil kunne sælge nogle af materialerne og genbruge installationer på stedet.


LÆS OGSÅ: Guide til efterårsferien: Sjove oplevelser der ikke koster dig en krone

LÆS OGSÅ: ARoS' dyreste udstilling nogensinde åbner i dag

LÆS OGSÅ: GRAFIK: Så få gange blitzes der ved skolerne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress