Af - 20/10-15 15:37; Opdateret: 20/10-15 15:47

Ny chokolade-butik giver gratis flødeboller og gode tilbud på fejl-produkterNy chokolade-butik giver gratis flødeboller og gode tilbud på fejl-produkter

Spangsberg Chokolade har åbnet et fabriksudsalg i Tilst ved Aarhus, hvor man kan få fat i de varer, der er blevet sorteret fra på grund af små fejl.

storybild

Spangsberg Chokolades fabriksudsalg giver blandt andet gratis smagsprøver på flødeboller. (Billede: Polfoto/Winther Mads/Arkiv)

Et stykke chokolade, der er lidt for stort, eller en flødebolle, der er skæv.

Det vil nok ikke stoppe særligt mange fra at spise dem, men det kan stoppe Spangsberg Chokolade fra at sælge dem - i hvert fald i almindelige butikker. Men nu kan man få fat i de såkaldte andensorteringsvarer i en ny butik i Tilst ved Aarhus.

- Før blev vores skæve varer bare kasseret. Det, synes jeg, var fjollet, når der er nogle, som er glade for at kunne købe tingene til en lidt billigere pris, siger Michael Spangsberg, manden bag Spangsberg Chokolade, til Lokalavisen Aarhus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Butikken i Tilst tilbyder gratis smagsprøver til alle, der kommer forbi, så er man sulten efter en flødebolle, så skal man kigge forbi andensorterings-butikken, der ligger i Anelystparken mellem Synoptik og Elgiganten.

Samtidig sælges varene selvfølgeligt billigere end i de butikker, der normalt fører et udvalg af deres lækkerier. Spangsbergs fabriksudsalg i Tilst er det syvende i Danmark, og ligesom chokoladen kan se lidt sjusket ud, så gælder det også for selve forretningen.

- Det har nok kun taget syv timer at indrette butikken. Her er jo ikke elegant og lækkert, men her er rent og pænt, siger Michael Spangsberg, som har lavet en god aftale med udlejeren af lokalerne om en prøveperiode.

- Nu ser vi lige, om det går godt - om det er noget, folk vil have. Og hvis det er det, så bliver vi her, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress