Af - 31/08-16 10:54

Up-and-coming: Disse bands skal du holde øje med under festugenUp-and-coming: Disse bands skal du holde øje med under festugen

Danmarks musikscene syder og bobler af ny musik for tiden, og lige nu er der rig mulighed for at støve morgendagens stjerner frem i Aarhus under festugen.

Bildstrecke im Grossformat »

I nogle vennekredse kan det give god street cred at være den første til at spotte de helt nye og hotte bands på vej op. Metroxpress har derfor forhørt sig hos et rent musikgeni, når det kommer til up-and-coming musik. Bare så du kan sige: ‘dem så jeg, før de blev kendte’.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Bands of Tomorrow er et online musikmagasin med speciale i nye bands, ny musik og generelt nyt af alt, der rør sig af tendenser på musikscenen. Og deres chefredaktør har en klar holdning til årets festuge:

- Det er et rigtig spændende og bredt program, som Aarhus Festuge har stykket sammen i år. Et event som festugen skal jo også kunne præsentere noget anderledes musik, end man normalt finder i Aarhus, siger chefredaktør Tanja Brinks Toubro.

LÆS OGSÅ: Festuge mini-guide: Tre ting, du skal opleve i dag

Up-and-coming-connoisseur og chefredaktør Tanja Brinks Toubro giver dig her kort og godt fem fremadstormende navne, du skal se til festugen - og som er værd at holde øje med i fremtiden.

1. Kentauer


Jeg vil helt sikkert gå efter kentauer. De er måske et lidt større up-and-coming band, men stadig på vej op. Det er meget atmosfærisk popmusik - specielt live - hvor man bliver suget helt ind i musikken. De trykker på rigtig mange følelser under deres koncerter.
Sted: Atlas
Tid: Fredag den 2. september klokken 17.20-18.10

LÆS OGSÅ: Aarhus giver fingeren til Poké-jagt under festugen

2. Jærv


Dansksproget pop, når det er bedst. Mere præcis dansksproget poetisk elektropop, vil jeg sige. Kan virkelig godt live hende live, hvor det går hen og bliver noget utroligt rart musik at være år. Rigtig god live.
Sted: Mølleparken
Tid: Fredag den 2. september klokken 19-20

LÆS OGSÅ: Festuge eller ‘Randers’-uge: Her er folkets dom

3. Lowly


Det er et navn, der har fået rigtig meget hype, men som stadig ikke har slået helt igennem endnu. Det er god pop, men jeg vil nok mere kalde det for alternativ pop. Det er ikke sådan noget Stine Bramsen pop, men en slags Tame Impala pop.De havde derudover et vildt fedt lysshow til SPOT.
Sted: VoxHall
Tid: 19.30-20.10

LÆS OGSÅ: Hellig krig: Præst raser over dødsmetal i kirke

4. Farveblind


God elektronisk musik - grænsende til techno faktisk. Det er to unge gutter, der også spillede til SPOT og faktisk også vandt Live Camp 2016 på Smukfest i år. Det er ikke kun pult, men de har også live-trommer med, og de giver den fandme gas!
Sted: Mølleparken
Tid: Fredag den 2. september 21-22

LÆS OGSÅ: Efter kritik: Sådan vil ny festuge-boss inkludere unge

5. Kill J


Rigtig god elektropop med en virkelig særegen vokal hos sangerinden. De er vist begyndt at blive spillet lidt i radioen, men de er stadig lidt et undergrundsnavn. Hvis man interesserer sig for up-and-coming musik, så er det her et godt bud.
Sted: Immervad
Tid: Lørdag den 3. september klokken 22.15-23.45

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress