Af - 21/09-15 09:30

Overblik: Budgettet i Aarhus giver flere boliger og store besparelserOverblik: Budgettet i Aarhus giver flere boliger og store besparelser

Borgmesteren er tilfreds med budgetforliget for de næste fire år. Enhedslisten mener ikke, at det var nødvendigt at spare så meget.

storybild

Borgmester Jacob Bundsgaard er tilfreds med det brede forlig, hvor kun fire byrådsmedlemmer ikke skrev under. (Billede: Polfoto/Tycho Gregers/Arkiv)

1.600 almene boliger, en udvidelse af Viborgvej og flere tiltag på handikap-området er kommet med i det budgetforlig, som fredag blev vedtaget af et næsten enigt byråd og en glad borgmester.

- Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at samle et bredt flertal i byrådet, som i fællesskab påtager sig ansvaret for at gennemføre de nødvendige besparelser som følge af regeringens omprioriteringsbidrag, siger Jacob Bundsgaard.

Nederst kan du se nogle af de tiltag, som der er afsat penge til i det nye budgetforlig.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Liberal Alliance og Enhedslisten med henholdsvis et og tre byrådsmedlemmer var de eneste partier, der ikke ville skrive under på forliget, og for sidstnævnte er der en klar grund til det:

- De andre partier har valgt at spare millioner af kroner, uden at det var nødvendigt. Vi skal betale til det her omprioriteringsbidrag, men de lader som om, at vi ikke får nogle af de penge tilbage. Det ved vi, at vi gør, og det arbejder flere andre kommuner også ud fra, siger byrådsmedlem Maria Sloth.

På trods af, at hun ikke kunne gå med til budgetforliget, er hun dog er tilfreds med, at der kommer gratis psykologhjælp til unge og 1.600 flere almene familieboliger.

LÆS OGSÅ: Politiet prøver igen: 24-årig sigtes for drabsforsøg

Og netop flere boliger er et af de markante tiltag i budgetforliget, men der er også hårdt brug for det, fortæller rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz.

- Aarhus vokser rigtig meget, og der er brug for mange boliger. Vi bygger helt nye kvarterer og nye bydele, men hvis vi ikke sørger for, at boligforeningerne også kan bygge, så risikerer vi en by, hvor der ikke er plads til folk, der ikke har høje indkomster, siger han.

LÆS OGSÅ: Tre personer sigtes for hashsmugling i Østjylland

Der er allerede flere ungdomsboliger på vej til byen, og selv om de 1.600 i årets forlig går ind under familieboliger, så skulle de også gerne hjælpe på det pres, som der er for de studerende, når de skal finde tag over hovedet i Aarhus. Familieboligerne kan nemlig også frigøre nogle af ungdomsboligerne.

- Der er hele tiden mange i Aarhus, som bliver færdige med at læse, og det er vigtigt, at de kan komme ud af deres ungdomsbolig og videre ud på boligmarkedet, hvis de for eksempel har fundet en, de vil stifte familie med. Det skal vi kunne rumme i Aarhus, siger Kristian Würtz.

LÆS OGSÅ: Kreative iværksættere er klar til at kæmpe for Sydhavnens fremtid

Her kan du se, hvad der blandt andet er afsat penge til

Børn og unge
Folkeskolerne får 100 millioner kroner til fysiske forbedringer, mens der er afsat flere små beløb til forskellige mindre tiltag.

Kultur og Borgerservice
Der skal bygges et nyt sejlsportscenter, der skal etableres et bibliotek i Gellerup, og der gives 13 millioner kroner til projektet ’The Next Level’ på Aros.

Social og beskæftigelse
Der afsættes over 110 millioner kroner på handikap-området, der bygges 30 nye boliger til hjemløse, og der gives mulighed for gratis psykologhjælp til unge.

Sundhed og omsorg
Der afsættes 60 millioner kroner til at fremtidssikre plejeboliger, og hjemmeboende ældre får mulighed for at tilvælge varm mad og mere rengøring.

Teknik og Miljø
Der skal bruges 232 millioner kroner på at bygge 1.600 almene boliger, 150 millioner skal gå til at udvide Viborgvej til fire spor, og der afsættes 161,4 millioner til etape to af Letbanen.

På Aarhus Kommunes hjemmeside kan du læse mere om budgetforliget for 2016-2019

LÆS OGSÅ: Nye tal: Halvdelen af Aarhus’ hjemløse er under 30 år

LÆS OGSÅ: TV: 17-årige Jessica er Danmarks smukkeste: - Det er helt surrealistisk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress