Af - 12/10-15 09:39; Opdateret: 12/10-15 11:11

Fra toiletpapir til smølfe-CD'er: Lampeånd kan opfylde næsten alle ønskerFra toiletpapir til smølfe-CD'er: Lampeånd kan opfylde næsten alle ønsker

Fortrydelsespiller, en smølfe-CD og for 1000 kroners toiletpapir er nogle af de ting, som det aarhusianske firma Djinni er blevet bedt om at levere.

Bildstrecke im Grossformat »

En simpel og ganske effektiv måde at få ”opfyldt” sine ønsker vinder frem i Aarhus for tiden.

Her kan man nemlig bede det lokale firma Djinni om at levere stort set hvad som helst, hvis man lige står og mangler lidt alkohol til festen, mad til at lindre tømmermændene eller noget lidt mere specielt.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Vi har en enkelt gang prøvet at skulle levere fortrydelsespiller, og vi har fået forespørgsler på DJ-udstyr, og en har ønsket at få en smølfe-CD leveret klokken fire om natten, siger stifter og direktør Allan Hedegaard, der fortæller, at de desværre ikke kunne opfylde det sidste ønske.

- Vi spurgte rundt i vores netværk, om der var en, der havde sådan en CD liggende, men det er selvfølgelig svært på det tidspunkt, siger han.

LÆS OGSÅ: Færre aarhusianere låner: Her er fremtidens bibliotek

Djinni får de fleste henvendelser om aften og i weekenderne, og de kan som regel levere det, der bliver efterspurgt. De gør i hvert fald meget ud af at kunne få fat i alt.

- Så længe vi ikke skal bryde loven, og varen kan skaffes, så bestræber vi os efter det. Vi skal nok finde det, hvis det kan findes, siger Allan Hedegaard og understreger, at det gælder alle slags forespørgsler.

- Vi tager alle henvendelser dybt seriøse, indtil der ikke er nogen tvivl om, at det er for sjov. Personerne bliver så blokeret, hvis de går over stregen på den måde, siger han.

LÆS OGSÅ: Her er prisen for et nyt AGF-stadion

LÆS OGSÅ: ARoS' dyreste udstilling nogensinde åbner i dag

Djinni består lige nu af fire fuldtidsansatte og en række tilkaldere, der hentes ind, når der er pres på. De har tre biler til at køre rundt og levere, og det foregår indtil videre kun i Aarhus.

- Vi servicerer også i hele landet, men det er mere som en personlig assistent, hvor vi kan gå ind og bestille varerne og sørge for, at de bliver leveret ud til dem. Det sker så gennem venner og eksterne partnere, siger Allan Hedegaard.

Målet er dog, at Djinni også skal køre rundt uden for Aarhus.

- Vi vil meget gerne dække de andre store byer, og det arbejder vi også på. Vores vision er at øge tilgængeligheden i Danmark, så man ikke skal vente flere dage på at få varer, som man godt kunne bruge her og nu, siger Allan Hedegaard.

Du kan læse mere om Djinni ved at besøge deres hjemmeside her.

LÆS OGSÅ: Aarhus-rådmand raser: København skal også modtage flygtninge

LÆS OGSÅ: Ydmyge jyder fik opfyldt deres drømmescenarie i ’Løvens Hule’

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress