Af - 24/08-15 11:51

Marcus født af forkert mor: Klinik tav i årevisMarcus født af forkert mor: Klinik tav i årevis

Marcus Vestergaard Petersen kritiserer nu at en fertilitetsklinik i årevis tav om grotesk æg-ombytning, der gjorde, at han blev født af den forkerte mor.

storybild

(Privatfoto)

- Det er grotesk, og det er ikke en måde, man kan behandle sådan en sag her på, når det handler om mennesker.

Sådan siger Marcus Vestergaard Petersen om det forløb, som han og hans forældre har været igennem på grund af en fejl på en fertilitetsklinik, der gjorde, at han ikke blev født af sin biologiske mor, men i stedet af Marianne Sørensen, der oprindeligt skulle have haft et barn med hendes egne befrugtede æg.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Fejlen blev opdaget af klinikken, da Marianne Sørensen var gravid i tredje måned, men man undlod at fortælle noget om det, og da familien efterfølgende fatter mistanke, sker der heller ikke noget.

- Der går tre år, hvor de benægter det, og det er først, da min mor kommer med konkrete beviser, at de indrømmer fejlen. Det er efter min mening helt ude i hampen, siger Marcus til metroxpress.

Han kan på grund af en advokataftale ikke nævne, hvilken klinik det drejer sig om, men Berlingske kunne fredag ud fra en aktindsigt berette, at det er Ciconia, der ligger i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Danmarks Statistik revser ministerium for at lave talfinte

LÆS OGSÅ: Her vil en revisor bygge 400 huse midt i en skov

I den forbindelse har indehaver og cheflæge Karsten Petersen i en mail til Berlingske skrevet, at sikkerhedsprocedurerne er ændret og at medarbejderen, der lavet fejlen, ikke længere er ansat der.

Marcus vil ikke bekræfte, at der er tale om den pågældende klinik. Til gengæld giver han ikke meget for, at man siger farvel til en medarbejder eller ændrer på sikkerheden.

- Det er fair nok, at der sker en fejl, og jeg er på ingen måde vred på den person, der har begået den. Det er håndteringen af sagen, der har været forkert, og jeg forstår ikke, hvordan man kan have sådan en etik til andre menneskers liv, som cheflægen har haft ved ikke at ville fortælle noget, siger Marcus.

Karsten Petersen ønskede ikke at kommentere sagen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: TV: Her ligger unge tre døgn i kø for et par sko

LÆS OGSÅ: Færre snyder i bybusserne: - Det skyldes synlige kontrollører

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress