Af - 03/12-15 10:41

Aarhus skruer ned for 'fadølsfesten' efter kæmperegningAarhus skruer ned for 'fadølsfesten' efter kæmperegning

Efter den store satsning – og den store regning - i 2015 sparer Aarhus Kommune kraftigt på budgettet for Folkemødet 2016 på Bornholm.

storybild

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) (i midten) i bilræs under Folkemødet 2015. Borgmesteren har ikke ønsket at udtale sig til artiklen. (Billede: Randers Kommune)

Aarhus erobrede solskinsøen under Folkemødet i år, hvor kommunens stab på 42 personer satsede stort på indflydelse. En satsning, hvis regning lød på mere end 450.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Aarhus gik all-in: Folkemødet kostede 450.000

Men nu skruer man kraftigt ned for blusset. Magistraten i Aarhus Kommune besluttede tirsdag, at budgettet næste år barberes ned til 150.000 kroner.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Det betyder, at der kommer færre personer af sted. I år fik byrådet tilbuddet, men i 2016 er det kun magistraten. Vores erfaring viste, at det er svært at trænge igennem, siger sekretariatschef i Borgmesterens Afdeling, Lise Uhre Pless, som tilføjer, at man i 2016 vil være medarrangør i stedet for selv at stå for events.

LÆS OGSÅ: Wilders-arrangement forløb uden problemer

Beslutningen om at spare kommer efter, at flere byrådsmedlemmer kritiserede kommunens store satsning på Folkemødet. Blandt andre SF-rådmand Thomas Medom, der sløjfer arrangementet næste år.

- Jeg mener ikke, deltagelsen står mål med effekterne i forhold til udgifter og tidsforbrug. Folkemødet er for meget fest og fadøl og for lidt faglighed. Vi fik ikke meget ud af vores E45-satsning sidste år.

I år satsede Aarhus Kommune på Folkemødet som en samlet enhed, der blandt andet skulle skabe opmærksomhed om E45-udvidelsen. Det er også planen i 2016, og det møder kritik fra DF-rådmand Jette Skive.

LÆS OGSÅ: Mere presse end folk mødte Gyldent Daggry

- Sidste år gav det ikke pote. Jeg vil gerne derover og blande mig i sundheds og omsorg-debatten, som jeg er en del af. Vej-diskussioner har ikke relevans. Vi kommer for at få noget med hjem og for at plante nogle frø, og det gør jeg bedst ved at være der med min egen afdeling.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), der har det endelige ansvar i forhold til kommunens engagement i Folkemødet, har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Det samme var tilfældet, da metroxpress tidligere på året skrev, at regningen for 2015-udgaven løb op i mere end 450.000 kroner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress