Af - 19/10-15 06:58

Efter Heidis død: Handicapforbund vil have flere pengeEfter Heidis død: Handicapforbund vil have flere penge

Besparelser har gjort livet svært for mange af Dansk Handicap Forbunds medlemmer, og for Heidi Neergaard endte det på tragisk vis.

Metroxpress besøgte Heidi i slutningen af juni i år. Her havde hun ikke være i bad i næsten en måned. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Heidi Neergaard tog den 3. oktober en drastisk beslutning om at tage sit eget liv kort tid efter, at hun havde fået en melding om, at hun kun kunne få seks timers ugentlig hjælp til at leve med sit handicap.

Hos Dansk Handicap Forbund kan de tydeligt mærke, at deres medlemmer har det svært, og landsformand Susanne Olsen mener, at det skyldes mange besparelser på området.

- Der er blevet strammet så meget, at man ikke længere skærer ind til benet, men nu saver man også af det, og det må have betydet noget i forhold til sådan en ulykkelig hændelse som Heidis, siger hun.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

Susanne Olsen er klar over, at kommunerne er presset økonomisk, men hun mener også, at der er behov for både mere dialog og flere penge.

- Det vil være godt med flere penge, eller i hvert fald at der bliver prioriteret på en måde, så man også sikrer sig, at pengene bliver brugt til det rigtige. Man skal huske, at det drejer sig om menneskers liv, siger landsformanden og påpeger, at Heidis sag netop viser, hvor vigtigt det er at blive forstået for det enkelte menneske i de her situationer.

- Jeg synes, det er dybt ulykkeligt, at Heidi måtte tage sådan en beslutning, og jeg havde ikke forventet, at det kunne ske i et land som Danmark.

LÆS OGSÅ: Heidi fik ikke bad i ugevis: Nu har hun taget sit eget liv

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann kalder sagen om Heidi Neergaard dybt tragisk, men hun vil ikke kommentere den konkret.

Generelt mener hun, at borgerne skal have den hjælp og støtte, som de har krav på efter loven, så de kan leve et anstændigt liv.

- Det er kommunernes ansvar at sikre det, og det har jeg en klar forventning om, at de lever op til, fortæller hun i et skriftligt svar, hvor hun opfordrer Randers Kommune til at undersøge sagen nærmere.

Randers Kommunes borgmester, Claus Omann Jensen, kalder også sagen tragisk, men ønsker derudover ikke at kommentere den.

LÆS OGSÅ: Heidi har ikke fået bad i 34 dage: Minister nægter at gribe ind


LÆS OGSÅ: TV: Handicappede Heidi har ikke været i bad i en måned

LÆS OGSÅ: Kvæstet ved arbejdsulykke i Aarhus lagt i kunstigt koma

LÆS OGSÅ: 27-årig mand skød teenagere med 89 hagl - får tre års fængsel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress