Af - 27/09-16 09:09

To personer mister livet i trafikulykke - en tredje er i livsfareTo personer mister livet i trafikulykke - en tredje er i livsfare

En tredje person er i kritisk tilstand efter frontalt sammenstød på landevej på Djursland.

storybild

Et frontalt sammenstød mellem to biler har mandag aften kostet to personer livet. En tredje person er ifølge Østjyllands Politi i kritisk tilstand.

Sammenstødet skete på Korupskovvej i Ryomgård på Djursland.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Vi får en melding klokken 21.30. I første omgang går den på, at der er sket et solouheld. Men det viser sig, at der er tale om et frontalt sammenstød, hvor den ene bil er blevet slynget langt væk, siger vagtchef Stig Heidemann.

I den ene bil befandt sig tre personer. To af dem blev dræbt ved ulykken. Der er tale om en 35-årig mand og en 52-årig mand - begge kommer fra Kolind.

En tredje mand i bilen - en ung person på 16 år - er sluppet fra ulykken med knubs.

I den anden bil befandt sig en mand, som ifølge vagtchefen er i kritisk tilstand. Tirsdag morgen fortæller presseansvarlig Marianne Morgen, at han stadig er i livsfare.

De pårørende til de dræbte er nu blevet orienteret.

Teknikere befinder sig i området for at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske.

- Der kan godt gå et stykke tid, før de er færdige, fordi det er et ret stort område, som de skal undersøge, siger Stig Heidemann.

Tirsdag morgen uddyber Marianne Morgen:

- Vi afventer bilinspektøren, men vi ved, at der var tåget derude, og vi ved, at bilen med de dræbte kørte med høj hastighed, det har vi fra vidner, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress