Af - 12/08-15 10:23

Lummer betjent sendte nøgenbilleder til kvinde – afhørte hende dagen efterLummer betjent sendte nøgenbilleder til kvinde – afhørte hende dagen efter

Retssagen mod en 38-årig betjent, der er anklaget for at have misbrugt sin stilling, begyndte tirsdag, og temaet var grænsen mellem privatliv og politimand.

storybild

(Billede: Polfoto/Ertmann Cathrine/Arkiv)

- Det er rent privat.

Sådan fortalte en 38-årig politibetjent flere gange om de fire forhold, hvor han er anklaget for at have misbrugt sin stilling ved at tage kontakt med kvinder gennem sit arbejde.

Disse fire tilfælde blev tirsdag gennemgået af anklager Christina Skov i en lummer retssal i Aarhus, hvor man, som den tiltalte sagde, ”fik lov til at sidde tæt”.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Lummer var den både på grund af varme og dårlig udluftning, men også fordi anklageren gennemgik sms-korrespondancer med to af de kvinder, som den tiltalte havde fået kontakt med gennem sit arbejde, og de var fyldt med saftige beskeder og nøgenbilleder.

LÆS OGSÅ: 24-årig stukket ned med kniv af maskerede mænd

Den første af de to var med en kvinde, som han havde snakket privat med kort efter en afhøring. Den kan du læse mere om her.

Den anden af de to drejede sig om en kvinde, som han begyndte at skrive frækt med få dage inden, han skulle afhøre hende.

- Det bliver holdt privat, og når hun kommer til afhøringen er det fuldt ud professionelt. Jeg kan ikke se problemet i det, lød det fra den tiltalte, der gennem de mange timer i retssalen sad helt rolig og svarede på de mange spørgsmål i det, der kunne ligne hans fineste skjorte.

LÆS OGSÅ: 28-årig mand anholdt for voldtægt af Smukfest-gæst

Han havde ifølge eget udsagn mødt kvinden to gange før, og den 5. februar 2014 skriver han så og spørger, om hun er single. Der skal hun afhøres to dage efter.

På den tid når den tiltalte flere gange at fortælle kvinden, at han gerne vil have sex med hende, ligesom han sender nøgenbilleder og –videoer. Midt i det hele vil han også lige høre, om de skal rykke afhøringen. Han afviste i retssalen, at han ikke kan opdele politiarbejde og privatliv.

- Jeg kan godt adskille det, og det kan hun også. Jeg kan til enhver tid være objektiv, sagde han og virkede ret kølig i forhold til, at lokalet kun blev mere hedt, som dagen skred frem.

Den sidste del af tirsdagens program blev holdt for lukkede døre, men retssagen fortsætter torsdag, og dommen falder mandag i næste uge.

LÆS OGSÅ: Rekordstor boligmangel sender unge i skure og telte

LÆS OGSÅ: Så cool er han: Nu fortæller Shaka Loveless om overfaldet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress