Af - 19/11-15 10:08; Opdateret: 19/11-15 14:20

Anklager mod børnehave: Barn blev straffet for at gøre i bukserneAnklager mod børnehave: Barn blev straffet for at gøre i bukserne

Kommune skærper tilsyn og lukker for tilgang af nye børn i børneinstitution efter anklager fra forældre og tidligere ansatte.

storybild

Foto: (Scanpix/Arkivfoto)

Klager om fysisk afstraffelse og manglende bleskift har fået Odder Kommune til at give børneinstitutionen Myretuen fem måneder til at leve op til en række krav. Ellers ryger tilladelsen til at drive stedet.

Det står klart efter et byrådsmøde mandag, hvor det også blev besluttet at føre skærpet tilsyn med privatinstitutionen samt at stoppe for tilgang af nye børn indtil antallet er mere end halveret.

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

Både forældre og tidligere medarbejdere har klaget til kommunen over Myretuens problemer med manglende bleskift, der ifølge en forælder har 'resulteret i rødmen og begyndende sårdannelser,' som det fremgår af en aktindsigt, metroxpress er i besiddelse af.

En anden forælder har klaget over bleer fyldt med 'gammel urin og indtørret afføring,' der har ført til 'betydelige sårdannelser i numseregionen.'

LÆS OGSÅ: Pædagog får et års fængsel for krænkelser af børn

En afskediget ansat har fremsat den hårdeste beskyldning: En fire-årig pige, der lider af ufrivillig afføring og vandladning, er angiveligt blevet vasket med koldt vand som straf. 'Så kan hun jo bare lade være med at skide i bukserne,' skal en ansat have sagt.

Den lille pige er ifølge anklagen også blevet udeladt fra en børnefødselsdag, da hun ikke havde fortjent at komme med.

Påstandene bakkes op af, at en tredje forælder har hørt fra personalet, at de 'er trætte af pigen, da hun fylder meget.'

----------------------------------------------------------------------------------------------
Ved du noget om sagen, så skriv til cha@mx.dk
----------------------------------------------------------------------------------------------

Direktør for Børn, Unge og Kultur i Odder Kommune, Karsten Poulsen, forklarer, hvorfor Myretuen fortsat har tilladelse til at passe de nul til seks-årige.

LÆS OGSÅ: Pædagoger lavede 'Fight Club' med børnehavebørn

- Der er en tro på, at vi sammen med Myretuens ledelse og ejere kan få rettet op på tingene fremadrettet, siger han.

Myretuen er børnenes 'andet hjem'
Ledelsen på Myretuen ønsker ikke at kommentere klagerne og kommunens afgørelse.

- Du får ingenting ud af mig, lyder det, da metroxpress ringer.

I et brev til Odder Kommune skrevet mandag, som metroxpress har fået aktindsigt i, afviser Myretuen dog beskyldninger om fysisk straf af den fire-årige pige.

LÆS OGSÅ: Små drenge tog flugten fra børnehave og gik i Fona

- Der er blevet skrevet, at vi bruger fysiske strafrelaterede metoder som pædagogiske redskaber. På dette grundlag er der ikke forekommet nogen form for dokumentation eller beviser, men der bliver gået ud fra en tidligere ansats utilfredshed om, at han er blevet fyret, står der.

Udelukkelsen fra deltagelse i børnefødselsdagen bliver også afvist:

- Dette er igen ukorrekt, da personalet ikke kunne finde på at udøve en ekskluderende politik, men derimod tænker på sikkerheden for de enkelte børn.
Også forældreklager om mangel på omsorg og nærvær bliver afvist i brevet.

- Dette mener vi er ukorrekt, da flere af børnene ser Myretuen, som deres andet hjem.

Myretuen har nu sat en advokat på sagen.

LÆS OGSÅ: Mor sendte børn i børnehave: Hun hentede dem med SLEMME forbrændinger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress