Af - 02/12-15 10:23

Indskud på værelser stikker af i AarhusIndskud på værelser stikker af i Aarhus

De penge, man skal lægge for et værelse, er steget tre gange mere end lejepriserne

storybild

(Billede: Polfoto)

Sammenlignet med for blot to år siden skal unge i dag have markant flere på lommen, hvis de vil finde sig et værelse i den jyske hovedstad.

Mens huslejen på værelser er steget med seks procent, er indflytningsprisen vokset med hele tyve procent, viser beregninger, som BoligPortal har lavet for Metroxpress.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Det svarer til, at man i dag skal smide et beløb svarende til fire gange huslejen, når man flytter ind.

- Vi ser en voksende trend i Aarhus, hvor udlejerne forsøger at få dækket noget af det indskud, de selv har lagt på bordet, forklarer direktør hos BoligPortal, Henrik Løvig.

- Men det har de også større mulighed for i dag. For efterspørgslen på et værelse i Aarhus har aldrig har været større, end den er i dag, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: SF vil skaffe lavere husleje til byens unge

Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea, synes, at de private udlejere strammer skruen.

- Det er dyrere end aldrig før. Så når man betaler så mange penge, skal man også huske på, at man har lige så meget ret til at bruge fællesarealerne som udlejeren, siger Ann Lehmann Erichsen, der anbefaler de unge til at gå kompromis med beliggenheden, hvis de i fovejen er presset på deres økonomi.

- Hvis man vil finde et billigere værelse, kan man tegne en cirkel med en radius på tre-fem kilometer fra der, hvor man gerne vil bo, lyder hendes råd.


LÆS OGSÅ: Se hvilke regninger, danske unge er mest bange for at glemme

LÆS OGSÅ: Regeringen vil skære i støtte til husleje

LÆS OGSÅ: Spar 3.600 kroner på '15 minutter'

LÆS OGSÅ: Det kan du gøre, hvis huslejen er for høj

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress