Af - 10/10-16 11:40

Khader: Jeg har tabt tålmodigheden med imamerneKhader: Jeg har tabt tålmodigheden med imamerne

Naser Khader blev i sidste uge genvalgt som De Konservatives spidskandidat til Folketinget i Østjylland. Her forklarer han om sine vigtigste mærkesager.

storybild

53-årige Naser Khader blev valgt ind i Folketinget for De Konservative i 2015. Tidligere har han repræsenteret De Radikale, Ny Alliance og Liberal Alliance. (Billede: Claus Fisker/Scanpix/Arkivfoto)

Naser Khader er og bliver Konservatives stærke mand i Østjylland. Han er partiets eneste Folketingsmedlem i området, og i sidste uge blev han genvalgt som kandidat frem mod næste valg for både de to Aarhus-kredse og Skanderborg-kredsen.

Metroxpress har givet ordet til den populære politiker, der her peger på sine tre største mærkesager og opgaver som østjysk repræsentant. Samtidig vurderer Henrik Qvortrup Khaders indsats i Folketinget for De Konservative og Østjylland.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.


Styr på kulturen
- I 2017 er Aarhus Europæisk Kulturhovedstad. Trods appeller og argumenter har vi desværre mødt et københavneri i særklasse, når det har handlet om at finansiere denne begivenhed. Læg dertil en kaotisk organisation, den ene udskiftning efter den anden på topposter, og et slogan og et tema, som de færreste overhovedet forstår, og vi har opskriften på en fiasko. Der skal findes mere finansiering, og der skal rettes op på organisation og kommunikation.

Bedre infrastruktur
- Erhvervslivet har i årevis skreget på en udvidelse af motorvej E45 og placeringen af en ny lufthavn tættere på Aarhus. Nu har byrådet lagt placeringen ved Thomasminde endeligt i graven, men så må der undersøges andre muligheder. Den nye vandfly-rute er godt tænkt, godt set, men dyr i drift og derfor forbeholdt de få. 2025 planen afsættes flere midler til infrastruktur, men behovet for midler til større strækning - det vil jeg blive ved med at kæmpe for.

Kampen mod radikalisering
- Radikalisering, terrortrussel og i særlig grad Grimhøjmoskeen i Brabrand. Eksemplerne viser, det er umuligt at tage en fornuftig dialog med disse mennesker. Imamerne siger ét til danske medier og noget helt andet i moskeen og under den kønsopdelte fredagsbøn. Imamerne opfordrer til hellig krig og andre uhyrligheder, og de sender - direkte eller indirekte - danske unge i krig i Syrien. Det er helt uholdbart. Politiet og PET skal have de ressourcer, som de kan argumentere for, at de behøver. Jeg anerkender den store sociale indsats, som foregår i det vestlige Aarhus, men jeg har tabt enhver tålmodighed med Grimhøjmoskeen og de mennesker, der taler med to tunger.

Qvotrup om Khader: Han er værdikrigeren

Metroxpress’ politiske kommentator, Henrik Qvortrup, forstår udmærket de konservative østjyders beslutning om at holde fast i Khader som områdets spidskandidat – også selv om han ikke altid fokuserer på sin kreds i sin politik:

Han har sat radikalisering på den politiske dagsorden, og det er også her, han er bedst. Han er Konservatives værdikriger, og det giver ham nok også et bedre valg i Østjylland, end hvis han kun var optaget af lokalpolitik.

Qvortrup ser Khader som en af De Konservatives helt tunge tilbageværende profiler.

- Han slap ikke godt fra at være partileder, men det virker til, han har lært, at han skal slå på de ting, han er bedst til – nemlig at tale om islam og radikalisering. I forhold til Konservative er han næsten et bedre navn end partiformanden.

LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard smider fire folketingsmedlemmer ud af salen

LÆS OGSÅ: K: Tørklædeforbud presser piger over i muslimske friskoler

LÆS OGSÅ: Danskere vil stoppe EU-snak med "udemokratisk" Tyrkiet


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress