Af - 11/02-16 13:04

Legendarisk værtshus lukker efter 44 årLegendarisk værtshus lukker efter 44 år

Snart er det slut med Ceres Top og 'Bossens Bitter' på et af de mest populære værtshuse i Aarhus de seneste mange årtier.

Bildstrecke im Grossformat »

Til påske vil den sidste Ceres Top blive langet over disken på Troubadouren, og 44 år med hyggelig værtshusstemning på samsøgade 84 vil være forbi.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

En trist nyhed for de mange stamgæster, der har nydt mange stunder på det legendariske sted. En af dem er 'Spy', som siger, at atmosfæren har fået ham til at komme 'meget tæt på hver dag' i de 44 år.

- Den kan ikke være bedre end hernede. Man kender hinanden, og man bliver mødt med åbne arme hver eneste gang, siger han, mens Bente, der står bag baren, kalder stedet for en 'social institution'.

LÆS OGSÅ: Danske hoteller oplever fremgang: Særligt en landsdel klarer sig godt

Ejeren af Troubadouren, 66-årige Susanne Brændstrup Andersen, eller bare 'Sus', var gået hjem, da metroxpress var forbi for at få en øl og en tår af stedets hjemmelavede specialitet, 'Bossens Bitter', der i øvrigt slet ikke er så ringe endda.

Vi fangede hende dog på telefonen for at høre, hvordan det er at skulle lukke og slukke efter 17 år i spidsen.

- Det her er mit hjerte, og det var en hård dag, da jeg skulle fortælle folk om lukningen. Nu går det bedre for hver dag, men jeg skal nok blive frygtelig rørt den dag, hvor det slutter, siger 'Sus', der godt ved, hvad tiden nu skal bruges på.

- Jeg skal nyde mit otium. Det her har været 90 procent af mit liv, så nu skal jeg have tid til børnene og børnebørnene. De skal have noget opmærksomhed, siger hun.

LÆS OGSÅ: Truede personale med gaffel: Har du set denne røver?

Inden det skal Troubadouren dog lige lukkes med vanlig manér. Det sker i påsken, hvor der blandt andet vil være slat-fest, hvor alle er mere end velkomne.

- Man skal bare have penge med til en taxa, så man kan komme hjem igen, siger 'Sus'.

Proppet skal der nok blive, for der er mange, der gerne vil sige farvel. Både de mange studerende, der har nydt godt af placeringen tæt på universitetet, men så sandelig også de garvede stamgæster.

- Det vil være nogle kedelige dage, når vi skal sige farvel i påsken, men de vil også være festlige, for sådan er stemningen bare hernede, siger 'Spy', der nok skal være der til det allersidste.

LÆS OGSÅ: Starbucks åbner ny kaffebar: Her skal den ligge

LÆS OGSÅ: Nu kan denne by se frem til sin første døgnåbne Netto

LÆS OGSÅ: 'Danmarks største vejfest': Åbning af ny motorvej bliver fejret i fire dage

LÆS OGSÅ: Venligboerne åbner ny café i Aarhus

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress