Af - 22/06-15 21:08; Opdateret: 22/06-15 23:06

Hærværk lukker ghetto-Netto: Lignende problemer flere steder i landetHærværk lukker ghetto-Netto: Lignende problemer flere steder i landet

Problemer med hærværk, tyveri og chikane får nu Netto til at dreje nøglen om i ghettoområde, mens lignende problemer flere steder i landet medfører indskrænkede åbningstider.

Bildstrecke im Grossformat »

Netto i Bispehaven i Aarhus

Unge bøller har hærget og plyndret i Netto i Bispehaven i Aarhus i så lang tid, at Netto må dreje nøglen om.

LÆS OGSÅ: Netto gemmer populær energidrik for unge tyve

- Vi taber simpelthen for meget på svind, tyveri og på at udbedre hærværk til at forretningen kan løbe rundt. Vi har oprustet sikkerheden, men nu lukker vi altså butikken. Det skal jo ikke være ren Fort Knox at hente mælk og pålæg, siger Mads Hvitved Grand, der er pressechef i Dansk Supermarked.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Et massivt stålhegn omkranser butikkens vareindlevering, 'Tøm bilen – før tyven gør det' står der på to store facadeskilte og indenfor møder man skilte med teksten 'store tasker må ikke medbringes i butikken.

LÆS OGSÅ: Drengestreger? Fik kunder og ansatte til at brække sig i Netto

Problemerne findes flere steder i landet, siger pressechefen.

- En håndfuld af vores butikker lukker kl 20 af samme årsag, som det vi ser i Bispehaven, fordi det særligt er fra 20-22 at vi oplever det massive svind og tyveri i butikkerne. Der er desværre nogle områder, hvor noget så dagligdags som at drive en Netto er blevet sværere.

Østjyllands Politi mener området er ganske trygt, selvom flere handlende som MX mødte følte sig utrygge.

Store skilte og sikkerhedsvagter har ikke været nok til at holde tyvene væk.

- Det er vores opfattelse, at vi nu har styr på området, så jeg kan ikke genkende det med, at det skulle være utrygt, sige leder af lokalpolitiet Jan Andersen, mens den lokale boligforening vil have flere sanktionsmuligheder.

- Vi må kun smide de unge ud af boligerne, når de laver balladen inde på vores matrikel, og det er altså som om de unge har lært, hvor matriklen går til. Så jeg foreslår at man sætter en større ring om området, hvor ballade kan medføre udsmidning, siger Allan Søstrøm, der er direktør i Østjysk Bolig.

Et stort stålhegn omkranser butikkens vareindlevering.

​​​


LÆS OGSÅ: Hel skole forbydes at handle i Netto-butik

LÆS OGSÅ: Lumre tilbud i Netto 'kilder dejligt på læberne'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress