Af - 22/10-15 07:31

Bilfri søndag til debat: Her er statusBilfri søndag til debat: Her er status

SF's forslag om en bilfri søndag i Aarhus var onsdag aften til debat på byrådsmødet i kommunen. En endelig beslutning blev det ikke til.

storybild

Hvis det står til SF i Aarhus, så er det kun venstre side af det her billede, der skal gælde for en enkelt søndag næste år. (Billede: Polfoto/Graversen Anita)

En søndag i 2016 forsvinder bilerne måske fra Aarhus' gader. Det er i hvert fald planen, hvis det står til SF, men da forslaget onsdag aften blev diskuteret på byrådsmødet i Aarhus Kommune, kunne der ikke findes opbakning til at vedtage det.

Forslaget blev til gengæld heller ikke skudt ned, men det er blevet besluttet, at sagen skal undersøges nærmere for at klarlægge, hvordan det helt præcist vil kunne lade sig gøre, hvis Aarhus skal lukkes af for biler en enkelt søndag.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Generelt var modtagelsen af forslaget ret blandet fra de forskellige partier. Det vurderer byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF), der har stillet forslaget, over for TV 2 Østjylland.

- De borgerlige var ikke overraskende imod det, men der var opbakning fra Enhedslisten og Det Radikale Venstre, mens der var forsigtig opbakning fra Socialdemokraterne, som jeg tolker det, siger han.

LÆS OGSÅ: Byrødder vil have bilfri søndag til Aarhus

LÆS OGSÅ: København skal have en bilfri søndag

Forslaget skal nu kigges igennem på bormesterens kontor og ude hos enkelte af rådmændene i de relevante magistrater, og Jan Ravn Christensen er fint tilfreds med, at det er parkeret der for en stund.

- Ideen lever videre, og det er det positive at tage med fra mødet, siger SF'eren, der også havde forventet det her resultat på forhånd.

Ideen om en bilfri søndag i Aarhus kommer på baggrund af vedtagelsen af samme forslag i København, der altså allerede kan se frem til en dag uden biler i efteråret 2016, hvis alt går efter planen.

Om der kommer det samme i Aarhus vil blive diskuteret - og muligvis besluttet - på det førstkommende byrådsmøde, efter man er færdig med at undersøge mulighederne.

LÆS OGSÅ: I mål med finansieringen: AGF får nyt klubhus

LÆS OGSÅ: Aarhus Kommune bygger STORT i Gellerup: 1.000 arbejdspladser flyttes

LÆS OGSÅ: Salling går all in på juleudsmykning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress