Af - 05/09-16 08:57

Kærestepar bor i campingvogn: - Vi er begrænsetKærestepar bor i campingvogn: - Vi er begrænset

Stor boligmangel i Aarhus op til studiestart har fået unge til at søge alternative løsninger. To af dem er kæresteparret Tobias Saaby og Helene Madsen, som bor i campingvogn.

storybild

Tobias Saaby og Helene Madsen betaler 3000 kroner pr. person for at bo i campingvogn. Det er cirka det samme, som de skal betale for deres lejlighed, der overtager 1. oktober.

Telt, hytte eller campingvogn. Dansk Camping Union ser en stigning af unge, der flytter ind hos dem inden studiestart for at komme tæt på byen, hvor de skal studere.

- Lige nu har vi 25 studerende boende og har fået mange forespørgsel fra flere studerende, der vil flytte i campingvogn, telt eller hytter fra denne uge, hvor de fleste studier starter, siger Anne-Vibeke Isaksen, informationschef hos Dansk Camping Union.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

To af dem er kæresteparret 21-årige Tobias, der lige er startet på Ingeniørskolen og 20-årige Helene, der har fået job på en café i Aarhus. De bor på Blommehaven Camping 5 kilometer fra Aarhus.

På små 10 kvadratmeter har Tobias og Helene, hvad der svarer til en halvanden mands seng, en lille spiseplads og køkken bestående af et køleskab og en mikroovn.

Parrets eneste siddeplads, pånær en solstol, som de bruger i godt vejr.

- Vi er begrænset, når vi bor i campingvogn, fordi der ikke er så meget plads, siger Tobias og tilføjer, at han er glad for, at de har et godt forhold, ellers kunne det ikke lade sig gøre.

Når parret skal lave mad foregår det i campingpladsen ‘meget lille’ køkken. Bad og toilet foregår også på fælles arealer, da der ikke er vand i vognen, andet end hvad de henter i colaflasker.

Vognen har de lånt af Tobias’ onkel, indtil de kan overtage deres lejlighed d. 1. oktober.

Det er hyggeligt at bo her, men det er mere en sommerferie-ting. Hvis vi ikke havde lejligheden at se frem til, så havde det været alt for frustrerende, siger Helene.

Parret er begge enige om, at de ikke vil kunne bo i en måned mere i campingvognen.

LÆS OGSÅ: Tag de kringlede veje og find en lejebolig

LÆS OGSÅ: Undgå at blive snydt i din lejekontrakt

LÆS OGSÅ: 10 råd: Sådan finder du en lejlighed til studiestart

LÆS OGSÅ: Nyt DF-forslag: Slut med tørklæde, tolk og bolig

LÆS OGSÅ: Rikke på boligjagt i København: Det er både stressende og dyrt

LÆS OGSÅ: København rammes hårdere af kontanthjælpsloft

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress