Af - 28/10-16 14:11

Weekendguide: Tag til græskarfest, sovekoncert og ‘herre-nice’ fredagsbarWeekendguide: Tag til græskarfest, sovekoncert og ‘herre-nice’ fredagsbar

Weekend er lige om hjørnet, men hvad skal du bruge den på? Metroxpress giver 5 bud på, hvad du kan lave i Aarhus.

storybild

(Billede: Kristoffer Juel Poulsen.)

‘Herre-nice’ fredagsbar


Fredag kan du tage gutterne med til bar i Magasins herreafdeling, som serverer kolde øl og lakridspiber til musik og god stemning. Eventpiger vil uddele testere, og der vil være mulighed for at deltage i en konkurrence om en vinterjakke. Fredagsbaren er fra klokken 15-18.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Sovekoncert under den nordiske nat


Hvor skal vi sove fredag nat? ‘Dome of Vision’ på havnen er et godt bud, da der afholdes sovekoncert fra klokken 22 til 8 om morgenen. Hele natten kan man putte til blide elektroniske toner, når DJ Karsten Pflum spiller dig i søvn. Klokken 7 serveres der morgenmad, og du vil helt sikkert gå hjem med én på opleveren.

Bagagerumsmarked på Godsbanen


Lørdag sælger private ud af deres ejendele fra de gamle gemmere til indendørs loppemarked på Godsbanen. Kom og oplev retro, nostalgi og vintagefund. Der er gratis entré for alle og dørene åbner klokken 10.30.

Græskarfest på Double Rainbow


Lørdag fejrer baren Double Rainbow Halloween. Det gør de med det knap så promillevenlige titel ‘Pumpin’ Pumpkin Party,’ hvor DJ-Duoen Marc & Mikkel spiller. Hvis du medbringer et uhyggeligt, pyntet græskar, så er der gratis entré. Dørene åbner klokken 23, og den første time er der fri bar.

Knæk Cancer-løbet


Er du frisk og har lyst til at støtte en god sag, så kan er der mulighed for at deltage i årets Knæk Cancer-løb. Ruten er fem kilometer, så de fleste kan være med, hvad end man går eller løber. Der vil blive uddelt goodiebags undervejs. Løbet starter klokken 11.30 i Universitetsparken.

LÆS OGSÅ: Slut med kønsopdelt svømning i Aarhus

LÆS OGSÅ: To mænd stjal pas og kørekort for over 700.000 kroner

LÆS OGSÅ: Kulturby lokker med vikingedrama for mange millioner

LÆS OGSÅ: Danskerne elsker motion i naturen: Boomer i frilufts-kassen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress