Af - 02/09-15 09:33; Opdateret: 02/09-15 10:03

TV: Kæmpe lysshow i Aarhus er 'fedt', 'fedt' og 'fedt'TV: Kæmpe lysshow i Aarhus er 'fedt', 'fedt' og 'fedt'

Facaden på Dokk1 i Aarhus var tirsdag aften lærred for et kæmpe lysshow, som du stadig har muligheden for at opleve under Festugen.

Her kan du få en lille glimt af, hvordan det enorme lysshow ser ud. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Mere end 6.000 mennesker havde på Facebook trykket ’deltager’ til det lysshow, der tirsdag aften gav liv til facaderne på Dokk1 ved Aarhus Havn.

Så mange var der ikke mødt op, men der var da nu en del mennesker, da ’More Light’ gik i gang klokken 21.00. Et imponerende syn var det bestemt, og det var også opfattelsen blandt de tilskuere, som metroxpress talte med.

- Jeg synes, det er vanvittig fedt, især fordi de også bruger undersiden af facaden, og at der også er musik med, sagde 23-årige April Brun, der var taget ned for at se ’More light’ med veninden Pernille Kjeldsen.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Faktisk var ’fedt’ et ord som gik igen hos flere, der skulle beskrive, hvad de syntes om den new zealandske kunstner Daniel Beltons lys-kreation.

- Det ser fedt ud, og jeg kan godt lide, at man på den her måde får Dokk’en ind som en del af byen, forstået på den måde, at man får øje på bygningen, lød det fra Kathrine Raagaard, der stod og så lyshowet med Louise Overgaard, der til dagligt arbejder i Dokk1.

- Det er fedt at se Dokk1 blive brugt på den her måde, når man selv har været med til arbejdet med udviklingen af huset. Der har været en drøm om at bruge facaden på den her måde, og nu virker det, siger hun.

LÆS OGSÅ: Fem gode råd til en fed festuge

Om du er enig i, at Dokk1 dækket i lys er fedt, kan du vurdere ved at se videoen øverst, eller du kan selv komme forbi Aarhus nye multimediehus og se lysshowet.

Det foregår nemlig hver aften frem til og med lørdag, og det er fra 21.00 til 23.00. Selve ’More Light’-forestillingen varer 15-20 minutter og kører i loop, så du behøver ikke at være der fra start.

LÆS OGSÅ: TV: "Kaos" i Aarhus: Kæmpe-måger invaderer Festugen

LÆS OGSÅ: Festuge i Aarhus: Her er 10 ting du ikke må gå glip af

LÆS OGSÅ: TV: Aarhusianere svinet til af skuespillere i bur: Her bliver det hævnet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress