Af - 02/05-16 06:26

Tandlægerne: Hvis vi skal vinde, skal det være i årTandlægerne: Hvis vi skal vinde, skal det være i år

Apollonias holdkaptajn tror på, at i år kan blive året, hvor de tandlægestuderende kan gå hele vejen ved kapsejladsen.

storybild

(Billede: Privatfoto)

Apollonia – Tandlægeskolens hold ved Kapsejladsen – har endnu aldrig prøvet at vinde Det Gyldne Bækken.

Men efter en solid optaktsfase med et usædvanligt stærkt hold har Apollonia større forventninger til sig selv, end de plejer at have, fortæller holdkaptajn Christoffer Esfandiari.

LÆS OGSÅ: 'Vi vinder kapsejladsen – nogle andre vinder pokalen'

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

- Forventningerne er helt i top, for vi har et meget stærkt hold i forhold til sidste år. Når vi har trænet, har vi leveret rigtigt gode tider, så vi er ret meget oppe at køre. Gejsten er stor, og vi tror på, at vi kan være med blandt de helt store kanoner, siger han.

Apollonia har forberedt sig fokuseret og ned til mindste detalje, siden holdet begyndte at træne for cirka halvanden måned siden. Det kan ses på prøvetiderne, som selv modstanderne har givet god respons på ifølge holdkaptajnen.

Han fortæller, at han ser det som et realistisk mål, at Apollonia kommer i finalen ligesom i 2013, hvor de tandlægestuderende sidst var blandt de bedste.

- Vi har sat os som mål at komme med i finalen, og så må vi tage den derfra. Man kan mærke, at den rette gearing er der, og hele holdet vil det. Det er den attitude, man skal have, hvis man vil vinde, siger Christoffer Esfandiari og tilføjer:

- Jeg føler, at vi er et es-kort i år. Folk er overraskede over, at vi har sat så gode tider under forberedelserne. Hvis der skal være et år, hvor vi skal vinde, så skal det være i år.

LÆS OGSÅ: Uheldige ingeniører: Vi har allerede punkteret tre både

LÆS OGSÅ: Journalisterne: Vi ved, der skal ske mirakler før vi vinder

LÆS OGSÅ: Klar til Kapsejladsen? Så vildt bliver det

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress