Af - 25/08-16 13:18

Efter kritik: Sådan vil ny festuge-boss inkludere ungeEfter kritik: Sådan vil ny festuge-boss inkludere unge

Aarhus Festuge har fået ny boss. Efter ni år med Jens Folmer Jepsen på tronen hedder den nye boss nu Rikke Øxner. Med nye samarbejder og events vil hun inkludere unge, som før har følt sig lidt udenfor.

Bildstrecke im Grossformat »

Hun er bestemt ikke ny i ‘gamet’, men hun er et nyt ansigt i Aarhus Festuges ledelse. Festugens nye capa di tutti capi (chefernes chef, red.) er direktør Rikke Øxner - et kendt ansigt fra Roskilde Festival, hvor hun i 20 år har underholdt unge mennesker med, hvad der rører sig på musikscenen. Noget hun har taget med sig til Jylland.

LÆS OGSÅ: Roskilde Festival-profil bliver ny festuge-direktør

- Da jeg kom til byen, var der folk fra de unge miljøer, der - hvad jeg tror er på baggrund af min tid i Roskilde - gerne ville mødes til kaffe. Med henblik på tidligere kritik, så virker det lidt som om, de har følt, at festugen ikke rigtig var noget for dem, siger Rikke Øxner og fortæller, at det er nemt for hende at lytte til alle slags folk, der brænder for noget.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

I år er der blevet lyttet og én af de ting, hun fremhæver som noget, der nok skal blive et populært trækplaster for de unge, er den helt nye ‘Byens Scene’ i Mølleparken ved åen, som hun kalder et lidt festival-agtigt område. Det er startet op i nyt samarbejde med blandt andet Studenterhuset, SPOT og den nye festival ‘Understrøm’.

LÆS OGSÅ: Skarp kritik af festuge: Finkulturel og ligegyldig

- På Byens Scene kommer der til at være en masse koncerter fra blandt andet up and coming bands, der måske ikke helt kan fylde Voxhall ud endnu, men som vi så giver muligheden her for at fylde en hel dag ud med underholdning i Mølleparken, siger Rikke Øxner, der derudover også nævner en værtshusfestival, som arrangørerne kalder en festival for de unge voksne.

LÆS OGSÅ: Festugen får ny 10-dages festival: - Der skal kæles for de unge voksne

Direktørens fortæller, at festugen tidligere har været super god til voksne og børn, men at man også skal passe på med at fokusere for meget på de unge.

- Hvis man fokuserer for meget på de unge, kan man risikere at rive festuge midt over - som om at der er noget for de unge og noget for de voksne. Jeg synes, at alt det, der er er for de voksne, skulle gerne være interessant for de unge - og omvendt.

LÆS OGSÅ: Festugen har (næsten) programmet på plads: Tjek fem fede events her


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress