Af - 03/11-15 11:25

Så mange penge kan der spares på Digital PostSå mange penge kan der spares på Digital Post

Elektroniske breve vil spare Region Midtjylland for op mod 12 millioner kroner om året fra 2016. Det betyder færre fyresedler.

storybild

Digital Post kan spare regionerne mange penge. (Billede: Polfoto)

Frimærker, konvolutter og blanketter skrinlægges i landets regioner til fordel for e-mail, og det frigør flere millioner kroner.

Hos Region Midtjylland giver digitaliseringen en besparelse på 10-12 millioner kroner om året, ved at man dropper fysiske breve til borgerne, og det vækker begejstring.

LÆS OGSÅ: Et år efter: Så mange åbner ikke digital post

»Vi er lykkelige over det her. Vi kan se, at lige så stille tager befolkningen den digitale mulighed til sig,« forklarer Bent Hansen, regionsrådsformand for Region Midtjylland og formand for danske regioner.

De offentligt ansatte får også glæde af den enorme besparelse.

»Besparelserne betyder, at vi ikke skal ud og fyre nogle. For hver gang vi sparer én million, er det jo to personaler, og hvis vi kan spare 24 ansættelser ved at digitalisere, så er det jo en let måde at finde pengene på,« pointerer Bent Hansen.

LÆS OGSÅ: Emil Thorups skattegæld på 1,07 kroner kan koste ham 100 kroner

Han vurderer, at Digital Post på landsplan vil kunne spare regionerne omkring 50 millioner kroner om året, og samtidig påpeger formanden, at 'alle regioner' er i gang med digitaliseringen.

Kunne man ikke have indført Digital Post noget før?

»Jo, men der er rigtig mange procedure som skal lægges om. Der er også en modningsproces hos borgerne,« forklarer Bent Hansen med henvisning til, at knap 90 procent af befolkningen nu er tilmeldt Digital Post.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

LÆS OGSÅ: Blind mand kunne ikke få hjælp til skatteoplysninger

Det er dog mangel på 'rettidig omhu', at man ikke har fået indført Digital Post noget før. I hvert fald ifølge Lars Boje Mathiesen (LA), medlem af Aarhus Byråd:

»90 procent lyder nærmest som en undskyldning for at have siddet og trillet tommelfingre,« forklarer han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Glemte breve hos Bagmandspolitiet forpurrer ankesag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress