Af - 05/10-15 09:24

21-årige Frederik er som sunket i jorden: Nu sætter  pårørende dykkere ind21-årige Frederik er som sunket i jorden: Nu sætter pårørende dykkere ind

Politiet har endnu ikke fået en eneste henvendelse i sagen om 21-årige Frederik fra Aarhus, der er savnet på femte døgn.

Bildstrecke im Grossformat »

Ikke en eneste brugbar henvendelse.

Sådan lyder politiets status i sagen om 21-årige Frederik Mattias Haahr fra Aarhus, der har været savnet siden onsdag nat i sidste uge efter en bytur i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

- Vi har endnu ikke fået fået en henvendelse, vi kan bruge til noget, så vi leder heller ikke nogle steder lige nu, lyder det fra vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Heller ikke teleoplysninger fra den unge aarhusianers mobiltelefon har kastet noget af sig.

- Han har tilsyneladende ikke haft den på sig, siger vagchefen og tilføjer:

- Det, vi gør nu, er at snakke med flere af hans venner og familie, hvilket måske kan give os brugbare informationer, der kan lede os på sporet af ham, siger Mogens Hougesen.

Foreningen Missing People frygter, at den unge mand er faldet i havnen, og vil derfor igen i dag have fokus på havnefronten.

- Vi går ud igen med fodfolk klokken 14. De pårørende har desuden koordineret med nogle dykkere fra en lokal dykkerklub, som skal afsøge dock-områderne i havnen, fortæller organisationsansvarlig hos Missing People, Rene Nielsen.

Frederik Mattias Haahr blev sidst set forlade spisestedet "Burgers" i Jomfru Ane Gade i Aalborg natten mellem tirsdag og onsdag.

Han beskrives som 180 cm høj, spinkel af bygning, og med kort lyst hår. Han har en tatovering på højre arm og havde en sort hættetrøje på med logo fra Gerlev Højskole.

Oplysninger i sagen kan ringes ind til politiet på telefon 1-1-4.


LÆS OGSÅ: 21-årige Frederik er væk på femte døgn: Stor eftersøgning starter i dag

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser 21-årige Frederik: Forsvundet siden onsdag

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress