Af - 08/03-16 08:46

Stor skuffelse i Gellerup over skrottet stormoskéStor skuffelse i Gellerup over skrottet stormoské

Formand for Gellerrup Fællesråd mener, at borgmesteren burde have 'mere is i maven'.

storybild

Jeg tager afstand fra imamernes udtalelser, men de repræsenterer jo ikke folk i Gellerup, siger Maher Taha fra foreningen Det Gule Hus’ Venner. (Billede: Polfoto)

Der hersker udpræget skuffelse blandt beboerne i Gellerup, efter at Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard (S) sammen med Venstre, DF og Liberal Alliance har meddelt, at de vil annullere salget af den grund i Aarhus V, som den kommende stormoske skulle bygges på.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Det skriver Jyllands-Posten tirsdag.

En af de skuffede beboere er Chadi Ali Kayed, som er kasserer i Den Integrerede Klub.

- Kriminalitet og hærværk er på vej ned i Gellerup, og vi har brugt 15 år på at skabe grundlag for en fælles moské, som vil styrke fællesskabet i området. Derfor er det så ærgerligt, at Jacob Bundsgaard nu rider med på den bølge, som er opstået efter TV-2-programmet. Imamerne i programmet har lavet fejl, det kan alle se, men hvorfor skal det gå ud over alle muslimer, siger han til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Aarhus-borgmester skrotter stormoské efter afsløringer

Beslutningen om at annullere salget af den grund, som moskeen skulle bygges, sker efter, at TV2's dokumentarserie ’Moskeerne bag sløret’ har afsløret, at Grimhøj-imam Abu Bilal belærer sine tilhørere om, hvilke blodige straffe - herunder stening - koranen dikterer ved blandt andet utroskab. Ud over udtalelser om stening, ser man i serien også foredragsholdere i Grimhøj-moskeen rådgive muslimske kvinder om, hvordan de skal slå deres børn, hvis børnene ikke vil bede.

På trods af de opsigtsvækkende afsløringer mener Helle Hansen, der formand for Gellerup Fællesråd, at borgmesteren burde have 'mere is i maven'.

- Jeg er meget ærgerlig over, at moskéen nu er udsat, for jeg ved, at det betyder rigtig meget for mange beboere, og det er en proces, der har stået på i mere end 10 år. Jeg ser primært sagen som en mediestorm, og dem er vi vant til i Gellerup, men jeg ærgrer mig over, at borgmesteren ikke har mere is i maven, siger hun til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Rådmand indkalder til hastemøde efter Grimhøj-programmer

Jacob Bundsgaard fastholder dog sit standpunkt.

- I det omfang, der er nogle, som uskyldigt kommer i skudlinjen og mister muligheder, er det bedrøveligt. Men der påhviler også den enkelte forening et ansvar for, hvem man samarbejder med. Med det, der er kommet frem nu, har jeg mistet tilliden til det konkrete projekt. Derfor må den naturlige konsekvens være, at man trækker det udbud tilbage, siger han til avisen.

LÆS OGSÅ: DF til Støjberg: Luk Grimhøj og tag en retssag bagefter

LÆS OGSÅ: Blå kritik af Støjberg: Vil ikke lukke omstridt moske

LÆS OGSÅ: Inger Støjberg: Luk Grimhøjmoskéen - imam hører ikke til i Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress