Af - 24/06-15 11:18; Opdateret: 24/06-15 11:41

Nye tal: Prisen på østjyske lejligheder på himmelflugtNye tal: Prisen på østjyske lejligheder på himmelflugt

Nye tal for ejendomspriser viser solide prisstigninger i Østjylland. Økonom advarer om mulig overophedning af boligmarkedet

storybild

Havnen i Aarhus er et af de steder, hvor nye lejilgheder er skudt op i det østjyske. Her ses 'Isbjerget' (Billede: SØlbeck Christian Klindt)

Danmarks Statistik har i dag offentliggjort nye tal for ejendomspriser i første kvartal 2015, og den afslører, at især priserne på lejligheder i Østjylland tordner i vejret.

Statistikken viser nemlig, at priserne på ejerlejligheder i Østjylland er steget 9,4 procent i forhold til første kvartal sidste år. I region Hovedstaden steg lejlighederne i samme periode 9,0 procent.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Også når det gælder enfamilieshuse er der gang i prisfesten i det østjyske, hvor prisen i første kvartal lå 4,7 procent højere end sidste år. Endnu vildere boligfest på husmarkedet er der dog i hovedstadsregionen hvor man kan notere en stigning på 7,1 procent.

Både lejligheder og huse i området nærmer sig samtidig niveauet fra før finanskrisen, som du kan se på tabellen herunder. Se statistikken fordelt på landets regioner her.

Sydbansk makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen er ikke overrasket over at Østjylland buldrer derudaf.

- Zoom'er vi ind på Aarhus og København, så er det nogle af de samme tendenser, vi ser, og faktisk er der områder i Aarhus, som stiger endnu mere end i København, siger han.

Han advarer dog om en risiko for en overophedning af boligmarkedet.

- Lige nu ser vi en stigning i projektsalg i Aarhus og Købenahvn, altså det med at man køber på forhånd og først flytter ind om to år. Det så vi også inden finanskrisen, og da køberne samtidig er blevet mere risikovillige og renten er lav, så har vi altså en farlig cocktail på boligmarkedet.

Hans råd til østjyder, som vil ind på boligmarkedet, er derfor at tænke langsigtet.

- Selvom priserne stiger, så er det faktisk stadig billigt at købe og renten er jo lav. Jeg vil dog fraråde at aarhusianerne bare køber for at forsøge at score en fed værdistigning. Så slå koldt vand i blodet, og tænk hellere over, om det er det rigtige tidspunkt at få lejlighed på, siger han.

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress