Af - 29/06-16 09:42

Lufthavnens skæbne udsættes igen: - Det er uansvarligtLufthavnens skæbne udsættes igen: - Det er uansvarligt

Utroværdigt og uansvarligt at udskyde projektet igen, siger nabo til mulig ny lufthavn, hvis skæbne nu skal afgøres i EU-kommisionen.

storybild

John Hedegaard med den mulige lufthavnsgrund i baggrunden, (Billede: Privatfoto)

Sagen om en ny lufthavn til Aarhus bliver ved med at trække ud.

I går var kommunens borgmester, Jacob Bundsgaard (S) til møde med transportminister Hans Christian Schmidt (V), og her blev man enig om at høre EU-kommisionens vurdering.

- Det er EU-Kommissionen, der afgør, om det er tilladt at give statsstøtte - eller offentlig støtte, som det hedder - til det her, sagde ministeren ifølge Ritzau efter mødet.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Den melding vækker ikke begejstring i Thomasminde, hvor en ny lufthavn vil skulle bygges. I hvert fald ikke hos John Hedegaard, nabo til lufthavnsgrunden og talsmand for gruppen ’Nej til Ny Lufthavn i Aarhus Nord’.

- Set i lyset af, at man har lovet en afklaring i flere omgange, så er det utroværdigt, at der ikke bliver skåret igennem og taget en beslutning. Det her projekt er dødsfødt – det så vi senest i Rambøll-rapporten, så det er også uansvarligt over for borgerne at fortsætte, siger han med henvisning til en nylig rapport, der skød økonomien bag projektet ned.

LÆS OGSÅ: Ekspert tvivler på EU-ja til statsstøtte til lufthavn

Selv vil John Hedegaard gerne i gang med at renoverer sin gamle ejendom, så den bliver mere CO-venlig.

- Men jeg kan ikke gå i banken og låne penge, for jeg ved godt, hvad de vil sige – nemlig at jeg skal vente på en afslutning i sagen. Jeg vil jo gerne undgå at betale 20.000 kroner om året i varme, hvis jeg kan nøjes med 8.000 kroner, siger han og frygter, at sagen kan tage op mod to år endnu.

LÆS OGSÅ: Minister holder liv i ny lufthavn: Sender sagen videre til EU

Det tror borgmester Jacob Bundsgaard dog ikke på.

- Kommissionen går først på sommerferie i slutningen af juli eller starten af august. Så vi går efter en afklaring inden deres sommerferie, sagde han til Ritzau efter mødet med ministeren, hvor han også opfordrede private til at investere i ny lufthavn.

- Hvis en investering kaster tusindvis af arbejdspladser efter sig på sigt, vil det skabe stor samfundsmæssig økonomi og dermed også et skattegrundlag, som kan retfærdiggøre en investering.

LÆS OGSÅ: Kæmpe street food-marked er endelig på plads: Her er åbningsdatoen

LÆS OGSÅ: Gymnasium går nye veje: Elever må spille Counter-Strike i timerne

LÆS OGSÅ: Fly ramt af fugl: Danske passagerer strandet på lille ø

LÆS OGSÅ: Burgerkrigen optrappes i Aarhus

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress