Af - 02/09-15 21:50; Opdateret: 03/09-15 03:44

Uhyggeligt fænomen: Butiksraids er kommet til storbyerneUhyggeligt fænomen: Butiksraids er kommet til storbyerne

Floktyverier ved højlys dag er blevet mere og mere almindeligt i landets to største byer.

Grupper af unge, der stormer en butik og tager for sig af varene ved højlys dag - det såkaldte butiksraiding - er desværre blevet en del af virkeligheden i og omkring Aarhus og København.

Især de to byers ghetto-områder er ramt, oplyser Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, til metroxpress.

Se overvågningsvideo af et raid i en butik i Aarhus i videoen øverst i artiklen. Du kan læse mere om episoden i faktaboksen til højre eller nederst i artiklen, hvis du læser fra mobil.

- Det er en form for butikstyveri, der dukkede op for nogle år tilbage, og som gradvist bølger og og ned i perioder. Vi har især set det i vores discountbutikker, hvor der ikke er så meget personale, der kan gribe ind over en hel flok. Det er typisk unge med anden etnisk baggrund fra lokalområdet. De stjæler alt fra chokolade, parfume og sågar kød, siger Jens Juul Nielsen og tilføjer, at man har øget sikkerheden med ekstra vagter ved de berørte butikker.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Hos Dansk Supermarked har problemerne med butikstyverier medført, at man i sommerferien måtte dreje nøglen om på en Netto-butik i Aarhus-ghettoen Bispehaven. Også her oplevede man unge butikstyve, der troppede op og fyldte taskerne med varer ved højlys dag, mens de ansatte så magtesløse til.

LÆS OGSÅ: Hærværk lukker ghetto-Netto: Lignende problemer flere steder i landet

Frækkere og frækkere
Gentagne raids var ligeledes årsagen, da en Shell-tank nær Gellerup for nogle år tilbage lukkede ned. Fænomenet eksisterer dog også i den indre del af Aarhus, hvor butikken Gunzone, der sælger softguns, har været angrebet flere gange af grupper ved højlys dag.

Lars Svendsen, der er formand for strøgforeningen i Aarhus, forklarer:

- Det er klart noget, vi ser flere og flere eksempler på. De bliver frækkere og frækkere, og det er ikke kun med tyveri og kommandoraids i forretninger. De truer nu også, når vi irettesætter dem, siger han, men understreger samtidig, at fænomenet stadig er relativt begrænset grundet det private vagtværn, man har hyret.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

Hos vagtfirmaet Securitas mener man, at raiding-fænomenet afspejler en generel tendens blandt butikstyve.

- Vi oplever de er blevet mere ligeglade med konsekvenserne. For der skal alligevel noget til, før man går sådan ind ved højllys dag, siger administrerende direktør Tom Laursen til metroxpress.

LÆS OGSÅ: DNA-spray skræmmer røvere væk fra Netto og Fakta

LÆS OGSÅ: Hov! Netto-lastbil dukker op sammen med parade for Islamisk Stat

LÆS OGSÅ: Netto gemmer populær energidrik for unge tyve

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress