Af - 09/02-16 09:02

Nabo frygter værtshustilstande på nyt hjemløse-fristedNabo frygter værtshustilstande på nyt hjemløse-fristed

Pudser advokat på kommunen for ikke at sende varmestues terrasse-byggeri i nabohøring.

Bildstrecke im Grossformat »

Hjemløse og udsatte i Aarhus indviede i sidste måned et nyt udendørs opholdsareal i baggården til Kirkens Korshærs varmestue på Nørre Allé.

Meningen er, at det skal fungere som et alternativ til Klostertorv, der i årevis har været samlingspunkt for mange hjemløse til stor gene for private og erhvervsdrivende i området.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Ikke alle er dog lige begejsterede for den løsning.

- Der kommer til at være druk og larm fra den terrasse, og det kan hverken jeg eller mine lejere være tjent med, siger Jens Søe, der ejer nabobygningen, hvor han også selv bor.

Han er mest af alt vred på kommunen, som, han mener, burde sendt byggeriet nabohøring, inden Kirkens Korshær fik grønt lys til at bygge løs.

- Jeg kan godt forstå idéen med, at man får flyttet de hjemløse væk fra Klostertorvet. Men at kommunen ikke mener, at vi naboer skulle høres i sådan en sag, synes jeg er arrogant, siger Jens Søe, der har hyret en advokat og klaget til både Natur- og Miljøklagenævnet og Statsforvaltningen.

LÆS OGSÅ: Missing People hjælper politiet med at finde savnet mand

Hos Aarhus Kommune forklarer kontorchef i Teknik og Miljø, Torben Simonsen, at byggeprojektet ikke blev sendt nabohøring, fordi man kun skal tage hensyn til tekniske forhold såsom indbliksgener og skyggegener, hvilket ikke har været nævneværdigt i sagen.

- Bygningsreglementet forholder sig ikke til, om brugerne af byggeriet forventes at være larmende, svarer han i en mail.

LÆS OGSÅ: Ups: Chaufføren troede, at bussen var tom

Leder af Kirkens Korshær Morten Aagaard siger til Metroxpress, at man fra varmestuens side er opmærksom på bekymringerne blandt beboerne i naboejendommen.

- Jeg afviser ikke, at der vil forekomme musik, latter og øl, men vi har selvfølgelig nogle spilleregler for brugen af terrassen. Brugerne skal opføre sig ordentligt. Det skal vores personale nok sørge for, siger Morten Aagaard.

LÆS OGSÅ: Mand måtte ringe 112: Sad fast i affaldsskakt

LÆS OGSÅ: Husker du 90’er-toasten? Den er tilbage!

LÆS OGSÅ: Overraskende: Det her er Danmarks farligste arbejdsplads

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress